Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD 473
ladt sin celle og var gaaet henad gangen, da en politisoldat
modsatte sig hendes bortgang; skjønt han var underkjøbt,
tvang han hende til at vende tilbage til fængslet."
Om den første af ovennævnte flugtplaner ved historien
intet. Den anden er sandsynligvis den samme, som er kjendt
under navnet: „Nelike-sammensværgelsen". Den var udklæk
ket af Michonis samt af en adelsmand ved Navn Rougeville.
Rougeville havde i længre tid ønsket at vove et forsøg
paa at frelse Marie Antoinette, da han i et selskab traf Mi
chonis, der, som vi ved, havde adgang til Conciergeriet.
Til aftalt tid begav de to sammensvorne sig til dronnin
gens celle. Hun gjenkjendte Rougeville, som hun havde seet
ofte tidligere, og hun forraadte megen sindsbevægelse ved
synet’ af ham.
Adelsmanden holdt en nelike i haanden. Han slåp den
paa gulvet og antydede ved et tegn, at hun skulde tåge
blomsten op.
Dronningen bøiede sig, greb den og trykkede den til sine
læber. En strimmel papir, hvorpaa der var skrevet nogle ord
om flugt, var skjult i blomsten. Hun opdagede det og ridsede
med en naal nogle ord til svar.
En af vagtmændene saa dette og rev billetten fra hende.
Rougeville flygtede i hast. Der opstod stor uro i Concier
geriet. Richard og hans hustru blev øieblikkelig afskedigede;
og man udsatte en pris paa Rougevilles hoved.
Fængselet blev fra den dag endnu langt strengere end
før. Rosalie Lamorliére vovede ikke længer at sætte blomster
ind i cellen. Man anede sammensværgelser i hver blomst,
og man saa planer til flugt i hvert linned, som dronningen
skiftede.
Hun havde hidtil kunnet beholde sit ur, en erindring om
hendes moder; det hang om hendes hals i en meget smuk
kjæde.
Nu tog man dette fra hende, skjønt hun græd og såtte sig
til modværge.
To ringe besatte med diamanter deriblandt hendes tro
lovelsesring var det sidste som lyste op paa de afmag
rede fingre; ogsaa dem bemægtigede man sig. Derimod
eiede hun faa dage før sin død endnu den medaljon, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
