Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
bemægtiget sig hendes sind. Seks lange maaneder plagedes
hun af legemlige smerter, uden at nogen læge formaaede at
konstatere sygdommens beskaffenhed.
Fru Polignac frygtede døden. Det smertede hende at for
lade sin mand og sine børn. Hun vidste desuden, at deres
pengemidler ikke længe kunde strække til; og hendes aand
fordunkledes under angsten for den uvisse fremtid.
Under hendes lidelser begyndte ogsaa dronningens skjebne
at forurolige hende mere end før. Hun skjalv ved tanken
paa hvert øieblik at kunne erfare, at Marie Antoinette var
bleven myrdet af det franske folk.
Hendes mand vovede ikke at underrette hende om be
givenheden den 16de oktober, men meddelte hende, at
hendes kongelige veninde var bukket under for svgdorn i
fængslet.
Hertuginden syntes at tro det. Hun tabte erindringen om
sit forbigangne liv og døde uden bevidsthed.
Da hun havde lukket sit aandsslove oie, mindedes franske
blade hende ved at citere en ytring af Mirabeau:
„ Familien Assas modtog tusinde guldstvkker, fordi den
reddede staten. Familien Polignac fik en million, fordi den
ødelagde den."
Hertugen af Polignac reiste efter sin hustrus død til St..
Petersborg, hvor han døde 1817.
Ingen havde havt mod til at meddele prinsesserne Elisa
beth og Marie Therese, at dronningen havde besteget ska
fottet.
„Min tante og jeg vidste intet om moders død," har hen
des datter skrevet i sin dagbog. „Vi havde hørt dødsdommen
udraabe af avisbudene; men vi haabede, at hun var bleven
reddet. Jeg forblev et og et halvt aar i den grufulde uvished
med hensyn til hendes skjebne. Forst efter at den tid var
forløben, fik jeg vide, at min ulykkelige og ærværdige moder
var vandret bort."
Den eneste efterretning, der naaede de fængslede i løbet
af vinteren var, at hertugen af Orleans var bleven henrettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
