Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
Man tilkaldte en læge. Kongesønnen blev flyttet til et bedre
værelse og fik fra den dag bedre pleie; men ingen menneske
lig magt kunde længer frelse ham.
Den ottende juni 1795 klokken tre om eftermiddagen døde
han ti aar, to maaneder og tolv dage gammel. Han hensov
med sin moders navn paa sine læber.
Saaledes lyder de officielle beretninger. Men spørgsmaalet
om det virkelig var Ludvig den sekstendes og Marie An
toinettes barn, som døde i Temple, og som blev begravet i
en krog ved Saint Marguerite-kirken, staar efter hundrede
aars forløb endnu uafgjort.
Lasne, fangevogter i Temple, har for retten sagt, at Karl
Ludvig Capets lig blev ført til kirkegaarden af ham, og at
han med egne øine saa det blive nedgravet; to læger, Pelle
ton og Dumangin, undertegnede samtidig et dokument, ifølge
hvilket de erklærede at have aabnet et lig i Temple.
Efter Lasne’s sigende skulde kongesønnen være død ot
tende „prairial" (foraarsmaaned); konventets akter indeholder
imidlertid en kundgjørelse af fjortende „prairial", der for
ordner, at man skal efterspore Capets søn paa alle landeveie
i Frankrige. Og i lægernes erklæring heder det kun: „Der
er bleven overleveret os et lig, om hvilket man har sagt os,
at det var liget af Karl Ludvig, hertug af Normandiet."
Der opstod senere en meget skarp offentlig diskussion
mellem de to læger vedrørende denne sag. Pelleton fastholdt,
at han troede at have obduceret den unge konges afsjælede
legeme; Dumangin drog det i tvivl.
Mange mennesker i og udenfor Frankrige mener frem
deles, at vogterne havde ladet sig bestikke til at føre konge
sønnen ud af fængslet, og at man havde sat et sygt og sinds
svagt væsen i hans sted. Denne formodning er ikke bleven
formindsket ved den nyere tids efterforskninger. 1894 blev
der nemlig ved St. Marguerite-kirken i Paris for anden gang
udgravet et skelet, hvori man 1846 under en tidligere
undersøgelse troede at have gjenfundet den tiaarige Karl
Ludvigs; denne gang erklærede fremragende videnskabs
mænd, at liget umulig kunde have tilhørt ham, men maatte
have tilbørt en person, der havde været mellem atten og tyve
aar gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
