Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
MARIE ANTOINETTES FÆNGSELSTID OG DØD
Vognen, hvori de sad, blev trukken af otte hvide heste.
Gaderne var oversaaede med blomster, husene prydede med
guirlander; begeistringen og rørelsen var übeskrivelig.
Da det henrettede kongepars barn traadte ind i det skjeb
nesvangre slot, som hun ikke havde gjenseet siden den 10de
august 1792, kom to hundrede hvidklædte kvinder hende
imøde med liljer i hænderne. De knælede ned for hende og
sagde:
„Datter af Ludvig den sekstende! Velsign os!"
Bevægelsen overmandede hende; hun faldt besvimet om.
Napoleons opbrud fra Elba, hans regjering i de hundrede
dage jog Marie Therese og de øvrige Bourboner igjen i land
flygtighed.
Da hertuginden af Angouléme for anden gang holdt ind
tog i Paris, var hendes illusioner svundne.
Den 13de februar 1820 stod hun ved sin svoger, hertugen
af Berry’s, dødsseng.
„Vær modig, min broder," sagde hun til ham; „men hvis
Gud kalder dig til sig, saa sig til min fader, at han maa bede
for Frankrige og for os."
Revolutionen 1830 drev hende for tredie gang i en ud
lændighed, som denne gang skulde vare til døden.
Marie Therese var barnløs; den første juni 1844 mistede
hun sin egtefælle. Hun forblev som enke hos greven af
Chambord, der elskede hende høiere end sin egen moder.
Hun døde i Frohsdorff den attende oktober 1851 i en alder
af henved tre og sytti aar; det var otte og femti aar og to
dage efter hendes moders henrettelse.
Hendes sidste ønske havde været at hvile i Frankrige.
Dette ønske skulde ikke blive opfyldt. Hertuginden af An
gouléme ligger begravet i Franciscanernes kapel i Goritz ved
siden af sin egtefælle og af sin svigerfader og onkel, kong
Karl den tiende.
Paa stenen, der dækker hendes støv, læser man følgende:
„0 vos omnes qui transitis per viam, attendite, et videte
si est dolor sicut dolor meus!" („0, I som gaar forbi paa
denne vei, giver agt, og ser, om der findes sorg saa stor som
min sorg!")
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
