Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 17
henrivende dame gik derind mellem de andre bedende; det
var signora Maria Letizia Buonaparte. Ved haanden holdt
hun en liden gut paa seks aar, sin halvbroder og pleie
søn Joseph Fesch.
Felttogets anstrengelser og den vanskelige flugt havde
intet spor efterladt i hendes smukke ansigt. Hun følte sig
frisk og glad; hun vidste, at hendes nedkomst snart forestod
og vilde bede ved den store messe.
Midt under ceremonien, medens hun knælede foran bille
det af jomfru Maria, blev hun overfaldt af heftige smerter.
Hun haabede at kunne bære sin lidelse i stilhed, indtil kirke
tjenesten var forbi; men en angst, som voksede fra minut
til minut overmandede hende.
Hurtig forlod hun kirken. Klokkerne ringede fremdeles,
og solen straalede i sin fulde middagsglans.
Hun ilede gjennem gaderne, lagde paa sin ilsomme vei
til hjemmet ikke merke til de personer, hun mødte, og som
hilste hende ærbødig. Hendes hus laa ikke langt fra kirken.
Hun naaede saavidt at komme over dets tærskel, men kom
ikke saa langt som ind i sit soveværelse.
Paa en bænk i stuen fødte hun sit barn. Det var en gut
med et stort hoved, et livligt ansigt, og som skreg forfærde
lig, det var Napoléonl
Flere historikere taler om et teppe, paa hvilket man skulde
have lagt ham straks efter fødselen, og om, at der paa dette
teppe skulde have været indvevet billeder af den seirende
Cæsar og Alexander den store. I de erindringer, som hun
dikterede i sin alderdom, har moderen modsagt dette:
„Vi havde ingen tepper i vort hus paa Corsica," siger hun.
„Da vi ikke havde dem om vinteren, var der selvfølgelig
endnu mindre tepper i stuen midt om sommeren!"
Hun opammede seiv sin søn i den første tid. Men da hun
senere ikke troede at have mælk nok, sendte hun bud efter
en corsicansk amme, Camilla Ilari, en bondekone med et
paafaldende hæsligt ansigt, men med en helbred af jern.
Den lille gut holdt af hende; og Letizia satte saa megen
pris paa hende, at hun flere aar beholdt hende i sit hus.
Camilla elskede Napoléon og kaldte ham aldrig andet end
„sin lille"; hun taalte ikke, at man gjorde ham den mindste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
