Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 27
familie, bestemte ham til uden dvælen at kaste sig i seir
herrens arme: Hans svigermoders to egtefæller, Ramolino
og Fesch, havde begge tjent genueserne med fordel. Han
tænkte, at han med sine juridiske kundskaber og sit kjend
skab til det franske sprog maatte kunne opnaa en lønnende
stilling under Frankrige.
Snart fik han ord for at være en af de corsicanere, der
kunde ansees mest tilbøielige til at gjøre franskmændene
tjenester. Det er ikke meget sandsynligt, at han var oprigtig
i sin hengivenhed for det nye land; denne franskmand fra
dagen forud var i sit inderste neppe overbevist om, at øens
uafhængighed burde underordnes det større riges interesser.
Men som gift mand, med en børneflok, der aarlig øgedes,
uden fast stilling, uden store indtægter, og med smag for
store udgifter, vendte han sine øine mod den nye regjering
for at drage den fordel af den, som han personlig trængte.
Han forstod, at for at have fremgang ligeoverfor denne,
maatte man være adelig. I Italien havde han benyttet sine
adelstitler; da adelen ikke havde nogensomhelst forrettighed
paa Corsica, havde han dog aldrig tidligere gjort sig den
uleilighed at tælle graderne eller nærmere at studere sit
stamtræ.
Nu gjaldt det om at dokumentere sin rang. Han var den
første paa Corsica, som spekulerede i de institutioner, der
fmdes i Frankrige til støtte for den fattige adel, den første,
der tænkte over, hvilke gode stillinger man nu kunde kom
me til at opnaa som adelsmand, og den første, som tog i
betragtning, at den, der satte sig i gunst hos den franske
guvernør, vilde faa sin belønning.
Han begyndte med at smigre kongens kommissærer paa
øen. Hvad der var det vigtigste for ham, var imidlertid at
vinde guvernøren, grev Marboeuf. I begyndelsen var han
ikke ganske sikker paa, at dette vilde lykkes. Franskmanden
paa sin side trængte imidlertid ogsaa til ham; og den unge
og den ældre mand blev venner.
Buonaparte bevægede sin hustru til at aflægge et besøg
hos greven, som modtog hende med en gammel adelsmands
hele belevenhed. Han besøgte fra nu af ofte advokatens hus
og tilbragte mange timer i fru Letizias selskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
