Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAPOLÉONS MODER
30
han sig umage for og opnaaede virkelig at blive medlem af
en deputation, der sendtes til Frankrige.
Efter Ludvig XV’s død blev Marboeuf kaldt til den nye
konge. Medens han var fraværende, styredes øens anlig
gender af vicomte Narbonne-Pelet, der søgte at undertrykke
uafhængighedsaanden. Ligeoverfor regjeringen i Frankrige
dadlede han høilydt grevens mildhed mod befolkningen; og
man troede almindelig, at han vilde blive udnævnt til guver
nør i hans sted.
Da den ovennævnte deputation kom til Frankrige, ud
spurgte man dens medlemmer om Marboeuf og Narbonne.
Buonaparte talte saa varmt den gamle greves sag, at han
beholdt sin stilling tiltrods for sin medbeiler.
Men ogsaa Narbonne havde havt sine venner og tilhæn
gere; og disse talte med bittert had om Carlo’s og hans
smukke hustrus forbindelse med guvernøren.
Reisen til Frankrige havde bragt Buonaparte betydelige
fordele. Han var en smuk mand, adelig, intelligent og dan
net. I de franske autoriteters øine havde han desuden et
stort fortrin fremfor sine landsmænd: han kunde fransk;
meget faa af de franske embedsmænd forstod nemlig det
italienske sprog. Ganske vist vrimlede hans skrivelser af
fremmede udtryk og vendinger; men han skrev og talte
sproget idetmindste godt nok til, at man forstod ham.
Kommen til Frankrige havde han foreslaaet, at regjerin
gen skulde anlægge planteskoler paa øen; og han havde
opnaaet at blive udnævnt til at bestyre dem. Han havde
endvidere udvirket, at der skulde anlægges saltverker; og
saa ledelsen af disse foretagender var bleven lagt i hans
hænder.
Men hvor meget han end opnaaede, saa var han ikke til
freds. Uafladelig drømte han om nye foretagender, som vilde
bringe ham større fordele, om nye planer, der vilde skaffe
ham flere indtægter, om stillinger, der kunde sikre ham og
hans familie en glimrende fremtid.
Han havde samtidig tyve foretagender i sit hoved, som
skulde sættes igang ti! hans private fordel og paa statens
bekostning, og som han vilde lede. Han skrev brev paa brev,
bønskrift paa bønskrift, ydmyg, hvor det var ham magtpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
