Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 39
som længe havde plaget ham, traadte nu frem i forsterket
grad.
Den læge, som han henvendte sig til, opdagede, at han
led af en kræftsvulst, og han gav ham intet haab om be
dring. Hans hustru bar paa den tid sin yngste søn under sit
hjerte. Buonaparte forbød sin søn saavelsom sin svoger at
lade nogen foruroligende efterretning naa hen til hende.
Han havde i Montpellier taget bolig i en tarvelig og bil
lig gjestgivergaard. Men Letizias ungdomsveninde fru de
Permon boede heldigvis i denne by, hvor hendes mand
havde en høi embedsstilling.
Hr. og fru Permon indbød den syge til at være gjest i
deres hus. Han fandt her et større velvære end i det lille
hotel, og forandringen af bolig virkede velgjørende paa hans
tilstand.
Et glimt af selskabsmanden fra tidligere dage dukkede
op. Han fortalte episoder fra sine ungdomsophold i Rom og
Pisa, scener fra corsicanernes frihedskrig; og han udtrykte
vedblivende sin beundring for Paoli.
Han talte ogsaa om sin hustrus dyder, om hendes moder
lige omsorg for den store børneflok, om hendes heltemodige
optræden under uafhængighedskampen. Han følte sig endog
saa vel, at han kunde skrive til hende, at han haabede at
blive rask.
Men efter en kort bedring begyndte sygdommen at gaa
fremad med kjæmpeskridt. Han plagedes af opkastninger;
det faldt ham vanskeligere og vanskeligere at tage næring
til sig. Han resignerede endelig ligeoverfor tanken paa en
forestaaende død.
Paanyt udtalte den syge ønsket om, at man ikke skulde for
urolige hans hustru ved at meddele hende det betænkelige
i hans tilstand; han vilde ikke, at hun skulde forlade sine
smaa børn for at komme til ham.
Med ømhed og uro talte han om sin uforsørgede familie;
om Napoléon sagde han:
,Jeg er sikker paa, at han vil bane sig en vei. Men
jeg vil ikke faa se det! “
Buonaparte havde fra ungdommen været fritænker. Da
han følte, at døden nærmede sig, angrede han det bitterlig.
Clara Tschudi: Napoléons moder 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
