Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 49
gjøre nationalgardens optræden. En kommission blev nedsat
for at undersøge sagen; den unge kaptein besluttede at reise
til Corte for at tale sin egen og sine soldaters sag.
Han blev kjølig modtaget hos sine forældres tidligere ven.
Paoli havde gjennemskuet ham: Napoléon havde begunstiget
sine troppers uordener! Han fik afsked; og den bataljon, som
han havde kommanderet, blev opløst.
Uden stilling, uden indtægter vendte han tilbage til Paris
for at forsøge paanyt at komme i tjeneste som fransk officer.
I begyndelsen vilde det ikke lykkes. Han befandt sig i
stor nød og lagde flere planer for at friste livet.
Men da Tuilerierne var stormede, og kongefamilien var
bleyen fængslet (den 10de august)*) begyndte heldet igjen
at tilsmile ham. Det radikale parti tog ham til naade og ud
nævnte ham til kaptein. Dog var det fremdeles Corsica, som
beskjeftigede hans tanker; han ventede kun paa en anled
ning til atter at drage derhen.
Den nye regjering ophævede alle kongelige opdragelses
anstalter. Ogsaa St. Cyr skulde lukkes; hans søster stod saa
ledes husvild.
I forvirringen anholdt han om tilladelse til at følge hende
hjem. Det blev ham tilstedet; og uden at blive draget til
ansvar forblev han paa Corsica til juni maaned 1793.
Paoli havde faaet uindskrænket fuldmagt til at regjere
Corsica. Han kunde dog ikke følge den revolutionære fran
ske politik. Den gamle general harmedes over Ludvig XVTs
fængsling og afsættelse og negtede at støde til hæren i Syd-
Frankrige, hvad man befalede ham som fransk general. For
anden gang tænkte han paa at overgive Corsica til englæn
derne; og han skjulte ikke længer denne sin hensigt.
Buonaparterne var i sit stille sind bestemte paa at forblive
tro mod Frankrige. Joseph ønskede dog helst en overens
komst med Paoli. Men Napoléon havde besluttet at skille sin
sag fra hans, ogsaa han fandt det imidlertid uklogt at skrige
sine planer ud med høi stemme.
Lucien havde derimod ingen betænkeligheder. Han næ
rede en dyb personlig uvilje mod Paoli, dels paa grund af
hans optræden mod broderen, dels fordi han havde afslaaet
) Se: ~Marie Antoinettes fengselstid og død.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
