Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 57
Som corsicansk flygtning fik hun omsider tilladelse til frit
at tage bolig i en guillotineret adelsmands hus, der stod
tomt; hun beboede her en trang leilighed i fjerde etage.
Senere indstallerede hun sig i en kjælderleilighed i rue
Lafon i et hus, som havde været übeboet siden rædselsherre
dømmet.
Mange gange og med kjærlighed tænkte hun i disse van
skelige tider tilbage paa sin fædreneø. Der havde hun kun
net glæde sig ved almindelig agtelse; i Frankrige betragtede
man hende med skjæve blikke paa grund af hendes fattig
dom. Men hun var datter af et modigt, udholdende og nøi
somt folk; midt i sin længsel efter Corsica, nødlidende i et
land, hvor hun aldrig skulde komme til at føle sig rigtig
hjemme, arbeidede hun dag og nat for at holde nøden borte
fra sine børn.
I længden vilde hun alligevel ikke have været istand til
at bevare sit mod, dersom Napoléon ikke havde givet hende
en del af de indtægter, han havde som artilleri-kaptein. Kom
mandanten i Marseille følte desuden medlidenhed med hende
og lod uddele soldaterrationer til hende bestaaende af brød,
kjød, grøntsager, brænde og salt.
Senere opnaaede hendes søn Lucien en post som konto
rist i den militære administration i St. Maximin, en liden
by i nærheden af Marseille. Ogsaa Joseph fik en ansættelse;
og Napoléon blev forfremmet til oberst. Hendes broder, ab
bed Fesch, der havde fulgt familien, fik en stilling udenfor
den geistlige stand.
En lettelse begyndte nu at dæmre i hendes kaar. De to
unge folkeledere Barras og Fréron kom til byen; de kjendte
Napoléon og fik adgang til hans moders hus.
De elegante unge mænd vakte i høi grad frøknerne Buo
napartes beundring. Fru Letizia betragtede dem med mere
mistroiske blikke; hun forsonede sig dog med deres hyppige
Visitei, da deres indflydelse skaffede hende en aarlig pension
som martyr for Frankriges sag paa Corsica.
Dette var velstand i sammenligning med den frygtelige
nød, som hun og hendes familie i begyndelsen havde lidt.
Hun kunde nu kjøbe linned og klæder, som hun og børnene
høilig trængte.
5*
HO6FJELLS3S3U3"i‘i *
SUIITJEIK*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
