Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NAPOLÉONS MODER
70
Pauline var rasende over, at creolerinden blandede sig i
hendes kjærlighedsforhold og vilde hindre hende fra at gifte
sig efter hendes eget ønske. I sit hjerte tilgav hun hende
aldrig; længe efter at hun var bleven gift med en anden,
huskede hun det med bitterhed!
De elskende vedblev at skrive kjærlighedsbreve til hin
anden; Pauline skrev endog italienske vers til sin ven. Hun
sluttede et af brevene med følgende glødende udgydelse i
det italienske sprog:
„Ti amo sempre e passionatissimamente, per sempre amo,
bell’ idol mio, sei cuore mio, tenero amico, ti amo, amo,
amo, amo, si amatissimo amante!“ *)
Hun skrev til sin broder for at omstemme ham; men han
viste sig übøielig.
Lidt efter lidt udtømtes den unge piges kræfter. Søsteren
Elisa, som hun havde skjenket sin fortrolighed, gik afveien
for hendes meddelelser. Napoléons moralske magt, der vokse
de med hver seir, han vandt, holdt endog Luciens opposi
tionslyst i tømme.
Hun maatte give tabt.
„Jeg vil dø deraf, det er det hele!“ sagde hun.
En sidste gang sendte hun en lang, klagende skrivelse
til generalen, vistnok dikteret hende af Elisa eller Lucien;
thi seiv førte hun dengang neppe en saa øvet pen.
„Hvad mig angaar,“ heder det her, „saa foretrækker jeg
at være ulykkelig fremfor at gifte mig uden Deres samtykke
og drage Deres forbandelse over mit hoved.
Dersom De, min kjære Napoléon, for hvem jeg altid har
næret det ømmeste venskab, havde været vidne til de taa
rer, som Deres brev bragte mig til at udgyde, er jeg vis
paa, at De vilde være bleven rørt."
Den muntre Pauline var en tidlang meget sørgmodig. I
længden følte hun sig dog ikke saa utrøstelig, som hun seiv
havde troet. Hendes natur trængte til adspredelser. Den
overflod, som nu herskede i familien sammenlignet med
den fattigdom, som havde trykket, da hun lærte Fréron at
*) Kan omtrent oversættes saaledes: „Med lidenskab vil jeg elske dig alle mine
dage, altid vil jeg elske dig, du min deilige skat! Mit hjertes afgud, jeg elsker dig,
elsker dig, elsker dig, elsker dig, du min høiest elskede tilbeder 1“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
