Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 NAPOLÉONS MODER
havde elsket hinanden som søstre. Vi ved, at det var i Per
mons hus i Montpellier, at Carlo di Buonaparte døde.
Disse to kvinder øvede vedblivende en gjensidig og sterk
tiltrækning paa hinanden. De følte velvære ved at være
sammen; og de kunde sidde halve dage i træk og smaa
prate om gamle tider paa Corsica.
Med sin datter, generalinde Junot, begav fru de Permon
sig nu til den ældre fru Bonaparte for at være hos hende
under disse for sønnerne saa farefulde timer. De tilbragte
dagen i hendes hus og forlod hende først, efter at flere bud
fra Lucien havde bragt hende nogen beroligelse.
Det var ikke blot Napoléons skjebne, som stod paa spil;
hvis statskuppet mislykkedes, kunde man vente, at hans
brødre og deres venner og partifæller vilde blive forviste
eller sendte til skafottet sammen med ham.
Letizias sjælsstorhed forlod hende alligevel ikke. En dø
delig bleghed og en kjendelig tilbøielighed til at fare sam
men ved hver uventet lyd, var de eneste tegn, der forraadte
hendes angst.
Omveltningen fuldbyrdedes den attende brumaire; men
Paris troede ikke derpaa. Den følgende dag skulde bringe
statskuppets afslutning. Hovedstaden var rolig. Damerne i
familien Bonaparte vidste intet bestemt om, hvad der endnu
forestod.
Letizia og Pauline kjørte til fru de Permons hotel.
Fru Permon udtalte sin forbauselse over, at hendes ven
inde ikke begav sig til Josephine for at være begivenhederne
nærmere.
„Signora Panoria! Vil jeg berolige mit hjerte, saa kan jeg
ikke gaa til hende,“ svarede Letizia. „Hos mine andre svi
gerdøtre ser jeg mine sønner lykkelige; men hos hende
nei, nei!“
Hun blev ved at udøse sig for fru Permon i det corsi
canske sprog, der faldt hende mest naturligt. I sindsbevæ
gelsen og angsten for sine børn mindedes hun de urolige
dage, da hun havde taget del i frihedskampen paa Corsica;
og hun talte om sin ungdom.
Medens fru Junot lyttede til de ældre, havde Pauline sat
sig foran et stort speil, hvor hun kunde beundre sin skjøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
