- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
88

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 NAPOLÉONS MODER
andre forhold og en anden tid. Hun havde vanskelig for at
følge baade Elisa den ærgjerrige skjønaand —, den for
fængelige og magtsyge Caroline og den godhjertede, men
letsindige Pauline, der forøvrig var den af døtrene, som hun
elskede høiest, og i hvis selskab hun befandt sig bedst.
Georgette Ducrest, en dame, som stod Josephine nær, har
efterladt erindringer, hvori hun med hensyn til konsulatets
periode omtaler Letizia paa følgende maade:
„Fru Letizia Bonaparte forekom os alle som en elskvær
dig dame, ganske fordringsløs og mere end tarvelig i sin
dragt. For ti—tolv dages ophold paa landet hos sin datter
Pauline Leclerc medbragte hun kun en eneste kjole, og den
var af almindeligt sommertøi.
Pauline spøgte over hendes tarvelighed.
„Ti stille, ødsle barn,“ sagde moderen. „Det er nødven
digt, at jeg lægger penge tilside for dine brødre; de er ikke
alle forsørgede endnu! Du i din alder tænker kun paa for
nøielser. I min alder ser man mere alvorlig paa tingene. Jeg
vil ikke, at Bonaparte skal klage over, at vi spiser op alt,
hvad han har. Du misbruger hans godhed!““
Georgette Ducrest ytrer videre om Letizia:
„Hun var meget let at leve sammen med, var tilfreds med
alt, fandt sig i at spise paa de forskjelligste tider, naar vi
gjorde udflugter, og likte at høre alle enkeltheder om vore
ture, naar hun ikke havde været med. Ønskede man at be
hage hende, maatte man tale til hende om hendes børn og
rose dem for hende. Hun satte uhyre pris paa, at man. talte
godt om dem. Hendes ansigt, der i regelen var en smule
koldt, oplivedes overordentlig, naar hun underheldt sig om
de væsener, der var hende saa kjære. “
Vi ved, at hendes søn Lucien havde havt stor indflydelse
paa begivenhederne den 18de og 19de brumaire; disse to
skjebnesvangre dage havde han udfoldet en storartet energi
og et glimrende mod.
Han blev udnævnt til minister for de indre anliggender
og forvaltede nidkjært dette embede. Hans stivsindede ka
rakter kom dog snart i strid med første-konsulens egenvilje.
Hans optræden under statskuppet havde skaffet ham en
mængde modstandere. Deres forfølgelser gik saa vidt, at mo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free