Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 95
smertede det hende at se Lucien udelukket fra de fordele,
hvormed hendes andre børn blev berigede; og det krænkede
hendes moderlige selvfølelse, at hendes døtre og svigerdøtre
kaldtes prinsesser, medens hendes egen nye titel endnu ikke
var bleven bestemt i Paris.
Hendes søn Joseph og hans familie gav hende titelen „Im
pératnce-mére“. I Rom kaldte man hende keiserlig høihed;
men Napoléon var meget tvivlraadig med hensyn til det præ
dikat, der skulde tillægges hende.
Hans brødre, søstre og svigerinder kunde bevare sine eller
sine mænds døbenavne: prins og prinsesse Joseph, prins og
prinsesse Louis, prinsesse Caroline og saa videre. Man kunde
derimod ikke kalde keiserens moder prinsesse Letizia uden
at udsætte hende for at blive forvekslet med døtrene og uden
at kaste et ungdommeligt skjær over hende, der vilde være
lidet passende.
Under Bourbonerne havde titelen „Madame“ været for
beholdt kongens ældste datter og kongens ældste svigerinde;
efter megen betænkning stansede man ogsaa for Letizias
vedkommende ved denne benævnelse. For at undgaa van
skeligheder i tilfælde af, at keiseren skulde faa en datter,
føiede man til „Madame“ betegnelsen; „Mére de Sa Majesté
l’empereur“.
Naar keiseren talte om sin moder, kaldte han hende al
drig andet end „Madame“; men i daglig tale i Frankrige
blev det lidt efter lidt sædvane at kalde hende „Madame-
Mére“.
Med hensyn til den rang, som hun skulde indtage, fattede
hendes søn og hans raadgivere lettere en beslutning.
„Det blev fastslaaet, at „Madame“s officielle plads skulde
være ved keiserens høire side, og at hun skulde gaa foran
fyrsterne, medens keiserinden skulde bevare pladsen ved
hans venstre side og gaa foran fyrstinderne.
Napoléon ønskede, at hans moder snart vilde vende til
bage til Frankrige. Men gjennem kardinal Fesch lod hun
ham underrette om, at hun agtede at tilbringe sommeren i
Pisa og Lucca.
Inden hun opsøgte disse to steder, trak hun sig for en tid
tilbage til Luciens sommerhjem i Frascati; i juli maaned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
