Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 101
person. Ved festlige leiligheder var hun stedse passende
klædt, og ved sin ydre fremtræden repræsenterede hun for
trinlig. „Men,“ siger hertugen af Abrantés, „en hindring
for hende i det selskabelige liv var en vis forlegenhed og
den vanskelighed, som hun havde for at udtrykke sig paa
fransk. “
Hun foretrak at tale italiensk. Dette sprog benyttede hun
næsten altid saavel ligeoverfor keiseren som ligeoverfor
sine andre børn; men de pleiede at skrive til hende paa
fransk.
Napoléon har sagt om sin moder, at hun var skabt til at
regjere et kongerige.
Alting tyder paa, at hun vilde være bleven en klog, for
udseende dronning; ialfald vilde hun sandsynligvis have
regjeret godt, hvis hendes kongerige havde været lidet. Hun
havde ikke megen interesse for den store politik. Hendes
egentlige kald var at herske i et hus, at opretholde orden
inden en familie, at stifte fred og forsone stridende elemen
ter samt at sige sandheden til alle.
Fremragende mænd pleier fortrinsvis at slegte paa sine
mødre; Napoléon havde ikke blot arvet hendes ansigtstræk,
men hendes fasthed og energi. Maaske skyldte han hende
ogsaa den kamplyst, der brændte i hans aarer: I slaget ved
Ponte Nuovo havde hun følt fosteret røre sig under sit
hjerte, som om han var utaalmodig efter at blive sendt ud
i verden og allerede før fødselen higede efter at komme
med i kamp.
Vel skyldte han hende ikke sin fantasi; men sikkert er
det, at han efter hende havde arvet sin organisationsevne.
Som sin moder havde han megen ordenssans. Som hende
var han desuden i høi grad maadeholden i mad og drikke.
Da han var bleven den store keiser, ønskede han, at hun
skulde forandre sine manerer, sit sprog, sin smag, ja, endog
sine følelser. Han vilde, at hun skulde hæve sin stemme en
tone, at hun ikke blot skulde lære at repræsentere, men at
hun skulde synes om at gjøre det.
Men verdensherskeren, for hvem alle bøiede sig, løb pan
den mod en mur, naar han søgte at omforme madame Le
tizia. Hendes livsforhold kunde forandres; hun seiv forandrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
