- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
111

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 111
Hans broder Joseph var konge i Neapel og skulde snart
blive konge i Spanien. Hans svoger Murat var storhertug af
Cleve og Berg og skulde om føie tid blive konge i Neapel.
Hans søster Elisa herskede i Lucca og skulde blive stor
hertuginde af Toscana; Pauline var fyrstinde af Guastalla.
Han havde ladet „Triumfbuen“ og „Vendomesøilen“ reise
i Paris. Hans udenrigsminister Talleyrand var bleven fyrste
af Bénévent, hans general Bérthier fyrste af Neuchåtel. Sin
broders svoger Bernadotte havde han givet fyrstetitelen Ponte-
Corvo. Europas mægtige bøiede sig i støvet for ham ; det
franske folk hilste sin helt med jubel. Han var solen, hvorom
alting dreiede sig.
Ikke alene medlemmerne af hans egen familie, ogsaa hans
hustrus børn og fjernere slegtninge skulde hæves til høie
stillinger. Josephines niece Stéphanie Beauharnais blev gift
med arveprinsen af Baden. Hendes søn Eugene blev vice
konge i Italien og kongen af Bayerns svigersøn. Ogsaa hen
des datter skulde blive dronning.
Frankrige omformede republiker til monarkier. Fristaterne
Genua og Venedig blev indlemmede, den ene i keiserdøm
met Frankrige, den anden i kongedømmet Italien. Den ba
taviske republik skulde blive kongeriget Holland.
I Paris spurgte man hverandre, hvem der skulde gjøres
til hersker i dette land. Nogle mente, at det vilde blive Lud
vig Bonaparte, andre tænkte paa hans unge broder Jérome,
atter andre paa svogeren Murat.
Napoléon afgjorde spørgsmaalet uden at raadføre sig med
nogen; han erklærede, at Ludvig skulde være konge i Hol
land.
Den unge mand gjorde alt for at slippe for den tiltænkte
værdighed. Han fremhævede, at han var syg, og at han ikke
vilde kunne taale Hollands fugtige klimat.
Broderen agtede ikke hans indvendinger; beslutningen var
fattet, og han vilde adlydes. „Det er bedre at dø paa en trone
end at leve som fransk prins,“ sagde han.
Ludvig var vant til at maatte bøie sig for den viljesterke
keiser; modstræbende fandt han sig i sin skjebne. Hans
proklamation til det hollandske folk blev udfærdiget i tron
salen i Tuilerierne den 6te juni 1806; og han drog afsted
til sit nye rige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free