Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 NAPOLÉONS MODER
Dagen efter blev den kirkelige vielse fuldbyrdet i den
store, firkantede Louvre-sal i Paris, der kun benyttedes ved
de aller høitideligste ceremonier. Denne dag stod Letizia ved
Marie Louises side og i spidsen for dronningerne; hendes
søn, kong Ludvig af Holland, stod ligeoverfor hende i spidsen
for kongerne.
Forholdet mellem Marie Louise og Letizia var tilsyne
ladende meget bedre end forholdet havde været mellem kei
serinde Josephine og hendes svigermoder. Hvor indskrænket
den østerrigske erkehertuginde end var, saa eiede hun for
saavidt de gamle slegters finfølelse, at hun betragtede det
som pligt at behandle keiserens moder med ærbødighed. Flere
ting tyder desuden paa, at hun personlig har følt sig tiltalt
af Letizia. I et brev til sin fader skriver hun:
„Min svigermoder er en elskværdig og høist ærværdig
fyrstinde. Hun har modtaget mig paa en meget smuk maade.“
Det gode indtryk var neppe gjensidigt: Tiltrods for de fø
lelser af hengivenhed og de forsikringer om datterlig kjær
lighed, som keiserinden saavel i breve som mundtlig udtalte
for hende, følte „Madame Mére“ liden sympati for Marie
Louise; hun har i sine memoirer erklæret hende for aldeles
intetsigende og for en daarlig karakter. Hendes søn følte sig
saaret over moderens mistro mod hans gemalinde; men en
dag skulde komme, hvor han erkjendte, at hun havde havt ret.
Keiseren af Frankriges magt og Marie Louises høie her
komst bragte aldrig Letizia til at glemme, at hun var Na
poléons moder, og at hun havde ret til hans og hans hustrus
respekt. I et familieselskab rakte han en dag haanden frem
mod hende med en bevægelse, som om han mente, at hun
burde kysse den. Hun puffede den heftig tilbage.
„Er jeg ikke Deres keiser?“ spurgte han.
„Er jeg ikke Deres moder? Og er De ikke først og fremst
min søn?“ svarede hun.
Napoléon taug og kyssede hende paa haanden.
Marie Louise, som var tilstede, bemerkede til svigermo-
deren:
„Mama! Da jeg var i Wien, kyssede jeg altid keiseren af
Østerriges haand.“
„ Keiseren af Østerrige var Deres fader, mit barn!“ sva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
