Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 NAPOLÉONS MODER
Ofte beklagede han sig til moderen over sine brødre.
„Min søn,“ svarede Letizia, „De har baade ret og uret !
De har ret, naar De sammenligner Deres brødre med Dem
seiv; thi De er noget overordentligt; De er en personlighed,
som ikke kan finde sin lige! Men De har uret i at tale ned
sættende om dem, naar De sammenligner dem med andre
konger; thi de andre konger er saa dumme, at man kunde
tro, at de gik med bind for øinene.“
„Signora Letizia!“ udbrød keiseren leende. „Smigrer De
mig ogsaa?“
„Jeg smigre Dem? Nei, langtfra! En moder smigrer al
drig sit barn. De ved,“ tilføiede hun, „at ligeoverfor offent
ligheden behandler jeg Dem med respekt, fordi jeg er Deres
undersaat. Men i familielivet er jeg Deres moder. Og naar
De siger: „Jeg vil,“ saa svarer jeg: ,Jeg vil ikke!““
Idelige stridigheder forbitrede forholdet mellem kongen
af Holland og keiseren; ogsaa mellem disse to gik hendes
bestræbelser uafladelig ud paa at udjevne og forsone.
Ludvig var i begyndelsen bleven kjølig behandlet i sit
land; lidt efter lidt havde han dog vundet folket. Han øn
skede hollændernes vel, og han forsvarede dem mod Napo
léons fordringer.
Det var kommet til et afgjørende brud mellem ham og
hans hustru. Den lette, livlige Hortense stod uforstaaende
ligeoverfor sin mands melankoli og ømfindtlighed. Hendes
munterhed, hendes lidenskabelige kjærlighed til fornøielser,
hendes uforsigtige tale havde daglig stødt an mod hans al
vor, hans mistroiske sind, hans ængstelige omsorg for sin
helbred.
Hun havde forladt Amsterdam og var nu igjen i den fran
ske hovedstad. Naar hendes egtefælle indfandt sig i Paris,
tog han aldrig ophold i sit eget hus, hvor hustruen boede,
men han var sin moders gjest.
Ludvig optraadte som hollænder; men hans mægtige bro
der befalede ham at optræde som fransk embedsmand. Kort
før Marie Louises ankomst kaldte han ham til Paris. Mødet
mellem dem var kjøligt. „ Ludvig skaffede mig mere besvær
ved sine formentlige dyder end Lucien ved sine feil,“ har
Napoléon ytret. Han var opbragt over den uafhængighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
