Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE
Hvor skjebnesvangre følgerne af hans tilbagevenden fra
Elba end var for keiseren, maa man erkjende, at den maade,
paa hvilken han blev behandlet af Frankriges konge og af
de allierede herskere, berettigede ham til at søge at forsvare
sig. Det var ikke alene en general, som atter vilde vise sig
i spidsen for sine tropper, en hersker, som vilde gjenvinde
krone og scepter, men det var en egtefælle og fader, der
vilde gjenerobre sin hustru og sit barn, en mand, der vilde
kjæmpe for sin frihed.
I stilhed gjorde han forberedelser til at drage bort. Han
besluttede at forlade øen søndagen den 26de februar 1815.
„ Under vort ophold i Porto-Ferrajo" har Letizia fortalt
„viste keiseren sig en aften muntrere, end han pleiede. Han
bad mig og Pauline om at spille et parti écarté med ham.
Lidt efter forlod han os og trak sig tilbage til sit kabinet.
Da han ikke kom igjen, gik jeg ind til ham for at kalde paa
ham; men kammerherren sagde til mig, at han var gaaet ud
i haven. Jeg husker, at det var en af de varmeste aftener
denne vaar. Maanen kastede sine straaler ned mellem træer
ne. Keiseren gik med raske skridt op og ned i alléerne i haven.
Pludselig stansede han og støttede sit hoved mod et figen
træ. „Jeg maa fortælle det til min moder," sagde han for
sig seiv.
Da jeg hørte disse ord, gik jeg nærmere. Den mest le
vende spænding var udtrykt i min stemme, da jeg sagde:
„Hvad er det, som gjør Dem urolig i aften? Jeg finder
Dem meget mere tankefuld end sædvanlig."
Keiseren lagde haanden paa sin pande og svarede efter
et øiebliks tøven:
„Ja, jeg maa sige Dem det, moder! Men jeg beder Dem
om ikke til noget menneske at gjentage det, som jeg vil be
tro Dem ikke engang til Pauline!"
Han smilte, kyssede mig og vedblev:
„Jeg underretter Dem om, at jeg reiser inat!"
„Hvorhen?“ spurgte jeg.
„Til Paris. Men først og fremmest beder jeg om Deres
raad! “
„Lad mig et øieblik søge at glemme, at jeg er Deres mo
der," sagde jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
