Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE 159
Frankrige syntes ham som en skuespillerinde, der uden mindste
selvbebreidelse bytter rolle og dragter: Han saa frafald og
knæfald snart hist og snart her; de bedrøvede ham, men de
forundrede ham ikke!
Der var saa meget at varetage, at man ikke engang fandt
tid til at fjerne Bourbonernes liljer. De embedsmænd, som
ivrigst udfoldede den trefarvede fane, gjemte maaske i hem
melighed den hvide kokarde, fordi de anede, at den snart
igjen vilde indtage trikolorens plads.
Sin ed til Napoléon svor man kun med læberne. Keiseren
vidste det; og han vidste, at lykken er Frankriges gud. Angst
fuld spurgte han sig seiv: „Vil lykken endnu denne gang
følge mig?“ Tuileriernes pragtfulde slot, hvor hverken hans
hustru eller hans barn kom til ham, var mørkt og vakte pin
lige minder.
Vel var han atter keiser. Men hvor var hans italienske
jernkrone, som han stolt havde sat paa sit hoved i domkir
ken i Milano under raabet: „Gud har skjenket mig den!
Vogter eder for at røre den!“ Hvor var de tyske vasaller?
Maaske forstod han i Tuilerierne bedre end paa Elba, hvil
ken forandring der var foregaaet i hans liv.
Den første marts havde han betraadt Frankriges grund. Den
en og tyvende samme maaned havde han med sin stadig voks
ende hær holdt indtog i hovedstaden. Den syttende april forlod
han Tuilerierne for at flytte til Elysée, hvor han kunde af
bryde sit umaadelige arbeide ved nogle spadsereture under
de skyggefulde træer, der kjølede hans hede pande.
Han anede, at jorden gled bort under hans fødder. Der
som kongen af Rom havde været hos ham, vilde synet af
dette blonde hoved have skjenket ham nogle øieblikkes ro;
men hans barn var fange i hans fienders hænder. Han ka
stede sit klartskuende, men modløse blik ud over forhold og
mennesker; og en dyb smerte bemægtigede sig hans sjæl.
Han hørte i det fjerne lyden af de utallige bataljoner, som
nærmede sig Frankrige. Tidligere eller senere det følte
han vilde hans geni og hans heltemod ligge under for
fiendernes uhyre overmagt.
Hans moder havde forladt Elba kort efter ham; den sid
ste aften i mai maaned kom hun til Paris sammen med sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
