Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 NAPOLÉONS MODER
tids Cæsar, den nye Carl den store, maatte finde sig i at
modtage et foragteligt afslag af sin tidligere politiminister,
kongemorderen og forræderen Fouché.
Han maatte drage bort, før dagen var til ende. Forbere
delserne til afreisen var fuldførte. Preusserne trængte frem
paa den venstre side af Seinen; dersom han blev endnu
nogle timer i Malmaison, vilde han være deres fange.
Han ombyttede sin uniform mod en civil dragt. Hans
moder, hans brødre, dronning Hortense, nogle soldater og
hofmænd var samlede for at sige ham farvel. Da han havde
tænkt lidet paa at skaffe sig pekuniære hjælpemidler, bøn
faldt Hortense ham om at modtage hendes diamanthalsbaand.
Han afslog det først, men da hun grædende tryglede ham
derom, tillod han hende at sy det ind i hans klæder.
Efter at have anbefalet alle enighed og mod trykkede han
i en sidste omfavnelse sine tro venner til sit hjerte. Alle
trak sig grædende tilbage. Kun fru Letizia var endnu hos
sin søn.
En nationalgardist i uniform traadte ind og bad om den
ære at maatte tage afsked fra sin keiser. Han sagde sit navn;
det var skuespilleren Talma, som Napoléon havde kjendt fra
sin ungdom og som havde været næsten en personlig ven
for ham.
Efter nogle minutter forlod han atter værelset; men idet
han gik ud, blev han vidne til den sidste afsked mellem
moder og søn.
„Jeg har bivaanet en tragisk scene, keiserens afsked, “
fortalte han den følgende dag. „Han viste intet tegn paa
svaghed. Men hvilket udtryk laa der ikke i hans træk, i hans
holdning, og hvor mange tanker vil ikke være strømmede
ind paa ham i dette øieblik! To taarer rullede ned ad hans
moders regelmæssige ansigt. Hun udtalte kun disse tre ord,
idet hun til afsked rakte ham sin haand:
„ Farvel, min søn!“
Keiserens svar var ligesaa lakonisk:
„Min moder! Farvel!"
Han tog hende i sine arme; hun var den sidste, som han
trykkede til sit hjerte."
Hurtig steg han tilvogns. Alle de tilbagestaaende brast i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
