- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
173

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

173
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE
Joseph synes at bebreide mig, at jeg ikke reiser til Ame
rika; han tror, at det er min hengivenhed for kardinalen,
som binder mig til Rom. Men min alder, min svaghed til
raader mig ikke at udsætte mig for en lang reise eller for
andring af klimat. Dersom Joseph havde været i en ligesaa
ulykkelig stilling som keiseren, vilde jeg ikke have betænkt
mig et øieblik paa at reise til ham. Men han befinder sig
vel og er fri. Bør jeg i dette tilfælde ganske glemme mig
seiv? Dersom hele familien begav sig derhen, er det for
øvrig ingen tvivl underkastet, at ogsaa jeg vilde udsætte mig
for søreisens farer og klimatets übehagelighed.“
XXVI
Keisermoderen ligeoverfor Napoléons forfølgere. Marie Louise og keiseren
af Østerrige. Hertugen af Reichstadt.
Napoléons moder dikterede under sit ophold i Rom kort
fattede memoirer, hvortil jeg allerede et par gange har hen
vist, og som hendes selskabsdame Rosa Mellini skrev ned.
De slutter med følgende ord:
„Mit liv endte med keiserens fald. Fra dette øieblik gav
jeg afkald paa alt og for altid. Ingen visiter, ingen selskaber,
ingen besøg mere i theatrene, der tidligere havde været min
eneste adspredelse i tunge øieblikke. Mine børn og øvrige
slegtninge har saa tidt anmodet mig om at gaa i theatret.
Men jeg har bestandig afslaaet det; jeg har betragtet opfor
dringen som en fornærmelse.“
Hun talte sjelden om fortidens storhed. Men med glæde
gjenkaldte hun sig den kjærlighed og respekt, som hendes
børn havde vist hende og bevaret for hende gjennem livet.
Hun likte bedre at mindes Napoléon som barn end i keiser
dømmets glans; hendes strenge og alvorlige ansigt lyste,
naar hun talte om hans fødsel. Ofte sagde hun: „Jeg er
mere end keiserinde; thi jeg er moder til den store Napo
léon!“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free