Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 NAPOLÉONS MODER
have glædet hendes sjæl! Men enhver forbindelse var af
skaaret mellem hende og ham.
Rygter var nylig naaede til hende om hertugen af Reich
stadts sygelighed; hans mulige død vilde begrave det sidste
haab, som hun endnu havde tilbage.
I et testamente, som hun havde gjort 1829, havde hun indsat
sin sønnesøn, kongen af Rom eller Napoléon 11, ogsaa kaldet
„hertugen af Reichstadt“, til sin universal-arving. „Alt hvad
jeg eier, har jeg modtaget af keiseren,“ sagde hun. „Retfær
digheden fordrer, at jeg efterlader alt til hans søn.“ Hun
havde dog ogsaa bestemt temmelig store summer for sine
børn og sin broder; og hun havde testamenteret betydelige
pensioner og erindringer til dem, som havde tjent hende.
Endelig havde hun givet en stor pengesum til de fattige paa
Corsica.
Næsten alle de dyrebare erindringer om Napoléon, som
hun havde samlet, havde hun tiltænkt hans søn, deriblandt
en dødsmaske af keiseren, som lægen Antommarchi havde
bragt med til hende fra St. Héléna.
Hertugen af Reichstadts ven, grev Prokesch - Osten, op
holdt sig sommeren 1832 i Rom. I et selskab traf han Lu
cien Bonapartes tidligere omtalte datter Charlotte, nu fyrst
Gabriellis hustru.
Fyrstinden opfordrede ham til at aflægge et besøg hos
Letizia, idet hun tilføiede, at hendes bedstemoder meget øn
skede at lære ham at kjende.
Det blev bestemt, at hun skulde føre ham til hende. Den
følgende dag, den 21de juli, hentede hun ham i sin vogn,
og de kjørte sammen til keiserens moder.
Kammerherre Colonna og hendes to hofdamer modtog
dem i forgemakket. Fløidørene aabnedes til et stort, rigt
møbleret værelse, meget høit under taget og med tykke gar
diner for vinduerne, der kun lod et svagt dagslys trænge ind.
Charlotte gik først ind til sin bedstemoder, Prokesch-
Osten fulgte hende. En ædel og værdig kvindeskikkelse,
blind, næsten lammet, udtæret af livets kummer og sørge
klædt fra hoved til fod, reiste sig langsomt støttet til fyrst
indens arm.
Hun hilste ham, lod sig atter synke ned i sofaen og ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
