Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 NAPOLÉONS MODER
Hendes egen familie havde 1814 gjort alle mulige skridt
for at formaa hende til at lade sig skille fra sin mand; men
hun havde foretrukket landflygtighed, forfølgelser og fattig
dom sammen med Jérome fremfor sit fædreland, hæder og
rigdom uden ham. Napoléon sagde om hende paa St. Héléna:
„Ved sin ædle opførsel i aarene 1814 og 1815 har denne
fyrstinde med egne hænder indskrevet sit navn i historien.“
Hendes helbred var bleven ødelagt af de sorger og for
følgelser, som hun havde været udsat for; men man haabede,
at hendes liv endnu en tid skulde blive bevaret. Efterret
ningen om, at hun var bukket under for sine lidelser, var
et sidste, føleligt slag for Letizia.
„Ak,“ sagde hun, „de dør alle langt fra mig. Jeg alene
bliver tilbage for at begræde dem. Er jeg da fordømt til at
begrave dem alle efter at have sat dem ind i verden? Jeg
har ikke flere taarer igjen for at græde. Guds vilje ske!“
Efter Cathérines død vilde hun ikke længer modtage be
søg, men levede et eneboerliv. Dag for dag blev hun mere
og mere svag, saa svag, at hun næsten ikke formaaede
at tale til dem, som omgav hende. Men skjønt legemet var
træt til døden, var hendes aand lige klar; og hendes moral
ske kraft forlod hende ikke.
I sine allersidste dage saa hun hos sig sine sønner Lucien
og Jérome. Ludvig var ved sygdom forhindret fra at forlade
Florens. Joseph fik end ikke paa hendes dødsleie de forenede
magters tilladelse til at ile til hende; Caroline fik det heller
ikke tiltrods for sine fortvivlede bønner.
Napoléons moder døde den 2den februar 1836, klokken
syv om aftenen, af almindelig afkræftelse. Medens hun drog
sit sidste suk, ringet Capitoleums klokker til aftensang. Ved
hendes dødsleie var nærværende: kardinal Fesch, hendes
søn Jérome, Luciens hustru, hendes selskabsdame Rosa Mel
lini, hendes slegtning lægen Ramolino samt hendes mange
aarige kammerherre Colonna. Hun tabte ikke et eneste øje
blik sin bevidsthed, og hun sov fredelig hen uden dødskamp.
Billedhugger Thorvaldsen blev budsendt og tog en døds
maske af hende; hun havde bevaret sin skjønhed i døden.
I begyndelsen af dette arbeide har jeg paapeget, at man
ikke har kunnet bevise, naar hun blev født. Men fastslaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
