Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
LETIZIA RAMOLINO BONAPARTE
pengesum samme dag gjennem hendes broder skulde ud
deles til byens fattige. Hun havde aldrig likt smiger og tomme
ord; ved Letizia Bonapartes kiste vilde svulstige lovtaler ikke
have været paa sin plads.
Et nyt pavevalg foregik samme dag, som keiserens moder
blev stedet til hvile. Medens romere og romerinder i skarer
strømmede til Peterskirken for at overvære denne ceremoni,
kjørte en beskeden sørgevogn, fulgt af nogle trofaste, ud af
paladset paa hjørnet af „Piazza di Venezia 11 .
I kirken „Saint Louis des Franpais 11 blev der læst en
sørgemesse for den gamle corsicanerindes sjæl. Fra orgelet
tonede et requiem, fredens evige sang. Alle de omstaaen
de seiv hendes hvidhaarede broder havde været børn
for hende; alle i ligfølget saa i hende den sidste ærværdige
repræsentant for en tid, der var forbi.
Natten mellem den fjerde og femte februar blev hendes
afsjælede legeme ført til Carneto i nærheden af Civita-Vec
chia, hvor kisten blev nedsænket i gravkjælderen i kirken
„Les dames de la Passion 11 . Mange aar efter blev den hentet
ud derfrå for sammen med kardinal Fesch’s lig at føres til
Ajaccio, som begge søskende havde ønsket.
I Italien, hvor hun havde henlevet en saa betydelig del
af sit liv, satte hendes død kun svage spor. For Frankrige
var hun død fem og tyve aar for sent; man havde ikke mange
taarer for Napoléons halvforglemte moder.
Saavel i Frankrige som i andre lande udtalte man sig dog
meget smukt om denne kvinde, „der fortjente hele verdens
medlidenhed 11 .
„Fru Letizia Bonapartes død i Rom har ikke vakt nogen
opmerksomhed, 11 heder det i et af datidens blade. „Men Na
poléons moders skjebne fortjener vel et tilbageblik. Linder
tyve aars landflygtighed udgik der fra hende aldrig nogen
handling, som ikke bidrog til at danne en ramme om hendes
søns storhed. Hun havde bevaret sin fædreneøs hele fasthed
og stolthed. Med sit italienske øie, saa vant til det skjønne,
og som intet kunde blænde, havde hun seet sin søn stige
op til den høieste plads, som om denne plads tilkom ham.
Seiv hans geni vakte ikke hendes forundring; hun følte, at
det udsprang fra hende seiv! Thi hvor tilbagetrukket Napo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
