- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
19

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233
KONGEN AF WESTFALENS AMERIKANSKE HUSTRU
Hun og Madame (keiserens moder) ønsker at han skal
gifte sig med Joseph Bonapartes yngste datter, der nu er i
Amerika. Hvis dette parti kommer istand, vil prinsessen og
saa efterlade ham noget ved sin død. Hun har skrevet om
dette til sin broder. Hvis planen behager Joseph, saa øn
sker hun, at jeg skal bo i Rom for at holde hende med
selskab.“
Charlotte var dverg og paafaldende styg; men dette vakte
ingen betænkeligheder hos hende. Udsigten til at blive svi
germoder til en ung pige, der, sammenlignet med hende,
var en virkelig prinsesse, gjorde kjøbmandsdatteren svim
mel. Det karakteriserer hende, at hun imidlertid ikke blev
svimmel, før efter at hun gjennem sine bankforbindelser
havde forvisset sig om, at Joseph var en af de faa inden
familien, som havde orden i sine pengeaffærer, og at han
sandsynligvis vilde efterlade sig en meget betydelig formue.
~En svigerinde er ens naturlige fiende,“ siger ordsproget;
og det gode forhold mellem Pauline Borghése og Elisabeth
varede heller ikke længe. Prinsessen var lunefuld og altfor
lidet rundhaandet til at behage sin svigerinde, der kort efter
i vrede udbryder:
„Hun er hverken mere eller mindre end gal! “
To maaneder efter at have afsendt det ovenfor citerede
brev, skrev hun atter til sin fader:
„Rom, den 30te januar 1822.
Prinsessen har behandlet Bo akkurat som hun har be
handlet sine andre nevøer. Hun lover og tager sine løfter
tilbage. Hun gjør hver dag et nyt testamente. Hun har ligget
i strid med alle mulige væsener paa denne jord; og hun
ender naturligvis med at efterlade sine penge til fremmede
mennesker. Alt, hvad der er bleven sagt om hende, er ikke
halvparten af, hvad hun fortjener, at der skulde siges! Der
findes ikke arv saa stor, at haabet om den skulde kunne
bringe folk til at udholde hendes luner. Hun er saa ekstra
vagant, at det er umuligt at lade være at tro, at hun er van
vittig/1
2’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free