Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
KONGEN AF WESTFALENS AMERIKANSKE HUSTRU
blive lykkelig. Du finder vedlagt breve fra hans fader og
fra Catharine *), der beviser dig, at de ønsker denne forbin
delse. Baade jeg og Pauline skrev til dig den Ste december
og meddelte, at hun (Pauline Borghése) lover 300,000 francs
ved sin død, hvis partiet kommer istand. Dersom du altsaa
er enig med os, saa behøver du kun at skrive til ham, forat
han øieblikkelig kan begive sig til Amerika.
Addio, caro figlio, sono la
Vostra devotissima
Madre.
Ludvig Bonaparte, den tidligere konge af Holland, inter
esserede sig ligeledes for forbindelsen.
Hvad den hovedsagelig interesserede angaar — „Bo“, der
kun var seksten aar gammel, saa havde han sine grunde
for at lade de andre gjøre, som de vilde. „Jeg haaber,“ skrev
han til sin bedstefader Paterson, „at dette egteskab kan finde
sted, fordi jeg da straks kan vende tilbage til Amerika og
tilbringe resten af mine dage mellem mine slegtninge og
venner. “
Bo havde ikke seet sin kusine Charlotte. Familien Bona
parte var af den anskuelse, at han nu burde indskibe sig til
Amerika for at besøge sin onkel Joseph, som han heller
ikke kjendte.
Hans moder havde ikke kraft til at rive sig løs fra Euro
pas glæder for at følge ham; han reiste derfor alene. Det
var en stor strategisk feil fra fru Bonaparte-Patersons side.
Overladt til hendes families spidsborgerlige indflydelse blev
Bo afkjølet med hensyn til egteskabsplanen. Da han fik se
den lille prinsesse, som man havde bestemt for ham, be
sluttede han at opponere mod forbindelsen. Han meddelte
dette imidlertid ikke til sin moder, som blev ved at skrive
anbefaling paa anbefaling for partiet, efterat sønnen i sit
stille sind var kommet paa det rene med, at ingen menne
skelig magt skulde formaa ham til at tilbyde Charlotte sin
haand.
Prinsessen vilde forøvrigt heller ikke gjerne egte den
amerikanske fætter. Hun var en talentfuld malerinde og
havde forelsket sig i en bekjendt schweizisk kunstner, der
*) Jéromes anden hustru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
