Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 ELISABETH PATERSON BONAPARTE
Bo vendte tilbage til Amerika.
Hans moder begik for anden gang den uklogskab at lade
ham reise alene. Hun opholdt sig vedblivende i Florenz, var
i selskab hele dagen og halvparten af natten, blev behandlet
med udmerkelse af diplomatiet og adelen og var en gang
hver uge indbudt til hoffet.
Hun og hendes tidligere egtefælle nærede gjensidig et
lige levende ønske om ikke at mødes. Tilfældet førte dem
imidlertid sammen i de berømte Pitti-galerier, medens Jé
rome og hans anden hustru opholdt sig i Toscana. Elisabeth
stod fordybet i beskuelsen af et maleri, da hun hørte en
bekjendt stemme bag sig. Hun vendte sig, slog sit slør til
side og stod der i sin endnu altid straalende skjønhed. Ex
kongen af Westfalen skjalv over hele legemet, da han efter
saa mange aars forløb pludselig stod ansigt til ansigt med
sin ungdoms kjærlighed.
„Det er min hustru fra Amerika," hviskede han til Ca
tharine; „kom, lad os gaa!“
Fru Paterson-Bonaparte var paa vei til at miste forstanden
af ærgrelse, da hun to aar efter sønnens tilbagevenden til
Amerika fik vide, at han uden at spørge hende til raads
havde forlovet sig med en amerikansk dame, som bar det
plebeiiske navn Susanna Williams. Hun skriver i anledning
heraf september 1829 til sin fader:
„Napoléons brodersøn har ikke sin lige i Amerika. Han
vilde have kunnet gjøre et storartet parti i England, hvor
man ved, hvad hans navn er værd. Dersom han ikke var
myndig, vilde jeg reise til Amerika; jeg vilde ved lovens
magt forhindre eller annullere dette egteskab! Jeg for min
part har mindst tyve gange kunnet gjøre et bedre giftermaal
end det, som man foreslaar ham; men jeg har aldrig glemt,
at jeg i sin tid havde den ære at indgaa et egteskab, som
har umuliggjort for mig enhver forbindelse med et ukjendt
navn. Fattigdom, ensomhed og forladthed, tre ting, som jeg
hader, har været min skjebne til forskjellige tider af mit liv.
Men jeg har alligevel ikke været svag; jeg er ikke stegen
ned i en mesalliance. Jeg kan ikke og jeg vil ikke give mit
samtykke til, at Jérome gifter sig med en amerikansk miss!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
