Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELISABETH AF WURTTEMBERG-MOMPELGARD 259
egteskab skulde finde sted. Da ankom pludselig en gesandt
fra den mægtige Catharina med det hverv at bringe forbin
delsen i orden mellem hertuginden og erkehertug Franz.
Forældrene kom derved i den pinligste forlegenhed.
Hidtil havde de ikke sagt et ord til sin datter om det
preussiske frieri; men nu underrettede de hende om begge
egteskabstilbud og overlod hende seiv valget.
Dette faldt ikke ud til gunst for kongen af Preussens
planer. Hertuginde Elisabeth var dengang kun fjorten aar
gammel; men hun vidste allerede, hvad hun vilde. Grædende
kastede hun sig for sine forældres fødder og erklærede med
en for sin alder forbausende bestemthed, at hun følte en
uovervindelig afsky mod den preussiske prins, og at hun
aldrig vilde egte ham. Under disse omstændigheder erklæ
rede forældrene, at der ikke mere kunde være tale om en
forening med kongen af Preussens slegtning. Samtidig skrev
hertugen til keiserinden af Rusland, at han lagde sin datters
skjebne i hendes haand.
Men Fredrik II var endnu ikke træt. Han lod udsprede
rygter om, at Josef II af Østerrige, der var enkemand, hav
de til hensigt at gifte sig paanyt, og at erkehertug Franz
saaledes sandsynligvis aldrig vilde blive arving til den habs
burgske trone. Samtidig lod han fortælle historier om, at
baade Franz og hans fader, Leopold af Toscana, var legem
lig og aandelig nedbrudte. Catharina blev imidlertid paa sin
side ved med at erklære, at giftermaalet mellem Elisabeth
og Franz af Habsburg-Lothringen var en afgjort sag, og at
hun meget ønskede, at Fredrik II af Preussen vilde holde
op med at lægge hindringer i veien.
Josef II saa sin freratidige niece første gang i hendes for
ældres hus. Han skrev i den anledning (den Bde august
1781):
„Hun er ikke smuk, og hun vil heller aldrig blive det.
Hun er høi for sin alder, mager, velvoksen. Hun har ret
smukke øine, er lys, har en stor mund og et mildt og livligt
ansigtsudtryk.“
Denne beskrivelse synes i høi grad at have tiltalt brud
gommens fader. Som svar paa broderens skrivelse bemerker
han, at „Mildhed er den vigtigste egenskab hos en kvinde“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
