Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
MARIE THERESE AF NEAPEL
til hendes børn. Den muntre, fornøielsessyge keiserinde, der
næsten altid er oplagt til løsslupne streger, er meget streng,
men desværre ikke konsekvent mod dem. Kronprinsen faar
husarrest, fordi han en dag har været doven; trods denne
strenghed overlader hun imidlertid hans opdragelse til en
hovmester, som hun seiv kalder „en gammel kjærring".
Til ulykke for Østerrige blev der atter besluttet krig mod
Napoléon. General Mack, som var udseet til arméens øverste
leder, viste sig som en i enhver henseende uduelig feltherre.
Napoléon indesluttede ham i Ulm og tvang ham til at over
give sig (oktober 1805).
Dette nederlag vakte skræk i Østerrige. For keiserinden
var det dog en stor trøst, at wienerne endnu var fulde af
mod.
Den 25de oktober 1805 skrev hun til keiseren:
„Idagmorges kjørte jeg (fra slottet Hetzendorf) ind til byen,
hvor alle var modige og rede til at slaaes. Proklamationen
igaar, som jeg og alle læste med rørelse, har gjort et sær
deles godt indtryk.“
Men hendes tillid svandt, da franskmændene under Murat
slog leir i Hutteldorf. Med overilet hast pakkede man ind
ved hoffet for at forlade residensen. Keiserinden traf i stil
hed forberedelser til at sende de fleste af sine børn til Un
garns hovedstad. Seiv reiste hun med sin datter Leopoldine
til Mahren, hvor keiser Franz havde opslaaet sit hoved
kvarter.
Hun følte sig syg paa sjæl og legeme; og det bidrog ikke
til at opmuntre hende, at den del af familien, som hun hav
de sendt til Ungarn, beredte hende mange vanskeligheder.
Hun hørte om skinsyge og tvistigheder mellem erkehertug
inde Marie Louises hovmesterinde, grevinde Colloredo, og
kronprins Ferdinands hovmester, baron Stefaneo. Allermest
vred blev keiserinden, da hun fik vide, at grevinde Collo
redo for at fremme sine egne interesser havde forledet sin
elev til at intrigere og indlade sig i hemmelige brevveks
linger.
„Jeg har foresat mig ordentlig at varme min datter om
ørene,“ skriver hun; „og jeg skal under strengeste straf for
byde hende fremtidig at gjøre noget lignende.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
