- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
33

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

285
MARIA LUDOVICA AF ESTE
var Maria Ludovica saa bedrøvet, at hun ikke formaaede
at følge hende ned ad slotstrappen; det berettes, at hun be
svimede ved afskeden.
„Jeg er ikke hendes virkelige moder,“ skrev hun til sin
egtefælle. „Men jeg elsker hende lige saa høit, som om jeg
havde født hende til verden; og jeg kan ikke beskrive, hvor
megen smerte skilsmissen har kostet mig. Det er dig, som
jeg kan takke for, at jeg har eiet hende; mit hjerte vil evig
være dig erkjendtlig derfor! Hun har aldrig gjort mig andet
end glæde. Jeg kan nu ikke gjøre andet for hende end at
bede for hende!“
Medens Marie Louise holdt indtog i Paris, drog hendes
syge stedmoder til de bøhmiske bade.
Hendes ophold i Karlsbad faar forhøiet interesse, fordi
hun der traf sammen med Goethe. Som allerede antydet,
var digterfyrsten begeistret for hende. Til sin ven hertugen
af V/eimar skrev han:
„Keiserinden ser vel svag, men ikke egentlig syg ud.
Blandt publikum og lægerne hersker der delte meninger om
hendes helbredstilstand. Hun drikker eselmelk, fordi hendes
bryst skal være angrebet; og hun siger spøgende, at eslet
er hendes melkesøster. Hun er overordentlig behagelig, mun
ter og venlig; hendes ytringer er ofte originale. Hun taler
om de forskjelligste ting, om menneskelige forhold, riger,
byer, landskaber, bøger; og hun viser en aldeles personlig
opfatning af alt, hvad hun taler om.“
Keiserinden interesserede sig varmt for Goethe. I breve,
som hun senere skrev til hertugen af Weimar, beder hun
ham altid om at hilse digteren, og hun erkyndiger sig ivrig
efter de arbeider, som han var beskjeftiget med.
Fra Karlsbad reiste hun til Teplitz; men hun syntes min
dre godt om dette sted. Det mishagede hende navnlig, at
det derværende aristokrati hermetisk lukkede sig inde for
den øvrige del af publikum. „Paa et badested bør man ikke
altid spørge efter stamtræet,“ bemerkede hun i den anledning
sarkastisk.
Det synes, som om hendes indflydelse paa keiseren atter
blev større efter hendes tilbagekomst fra Bøhmen. Men man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free