- Project Runeberg -  Dronninger, keiserinder og kongernes moder / Andet bind. I. Den ældre tid, 1750-1836 /
42

(1907-1908) [MARC] Author: Clara Tschudi
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294 HJEMLIV VED KEISER FRANZ’S HOF
Kronprinsen af Wiirttemberg havde flere gode egenska
ber; og som konge blev han senere meget rost. Men vielsen
foranledigede ikke den mindste tilnærmelse, end ikke den
mindste venlighed fra hans side. De første ord, han hen
vendte til sin unge gemalinde, var:
„Nous sommes victimes de la politique!u
Han var et offer for Napoléon; og hun var offerets offer.
Hoffet i Stuttgart var et alt andet end behageligt opholds
sted. Erkehertug Maximilian af Østerrige-Este, en overordent
lig elskværdig og mildtdømmende fyrste,*) fandt den stivhed,
som herskede ved kongen af Wiirttembergs hof, aldeles uud
holdelig. Han skrev til sin moder:
„ Residensen i Stuttgart gjør paa mig et indtryk, som var
jeg ved hoffet hos en orientalsk pascha. Kongen var omtrent
den eneste, som talte. Slottet er indrettet med overdreven
luksus og orientalsk blødagtighed. I mange af værelserne
staar en trone, over hvilken der hænger en gylden krone. “
Kronprinsesse Charlotte gjorde sig al umage for at vinde
hoffets og folkets sympati. Det er saa meget mere beundrings
værdigt, at dette virkelig lykkedes hende, som hun aldrig
opnaaede at vække nogen venlig følelse hos sin gemal. Ved
mange leiligheder saa det ud, som om han bestræbte sig
for paafaldende at vise det rusiske hof, at det egteskab, som
han havde indgaaet, kun var et egteskab i navnet. Han hen
vendte aldrig et ord til hende uden for at fornærme hende
personlig eller for at udslynge haan mod dem, som stod
hende nær. Overhovedet optraadte han paa en saadan maa
de, at man maatte tvivle paa, at han ansaa hende som sin
retmæssige hustru.
De beviser paa deltagelse, som hun fik fra sin familie i
Munchen, var lysglimt i hendes sørgelige tilværelse. Neppe
en maaned efter hendes bryllup opsøgte hendes yndlings
broder, den senere kong Ludvig I, hende i hendes nye hjem.
Charlotte besøgte ogsaa flere gange sine kjære i Munchen
for at hente mod og kraft til at holde ud de lidelser, som
beredtes hende i Stuttgart. Rasende over sin svogers op
førsel truede Ludvig med at ville duellere med ham. Men
Keiserinde Maria Ludovicas broder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 23:55:46 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tcdronning/2/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free