Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 329
Ved efterretningen om februar-revolutionen og Ludvig
Philip’s flugt ilede Napoléon til Paris; ved de første valg
1848 viste folket imidlertid ingen sympatier for hans Sag.
Først ved suppleringsvalgene optraadte prinsens tilhæn
gere som parti; og engang traadte i virksomhed sparede de
ingen møie for at vinde seiren. Bonapartistiske proklama
tioner opsloges paa gadehjørnerne i Paris. I løbet af otte
dage framstod ikke mindre end seks presse - organer, der
aabent kjæmpede for ham. Resultatet godtgjorde, at partiet
i denne korte tid havde havt megen fremgang. Frankriges
hovedstad havde med 84,420 stemmer valgt prinsen til re
præsentant; samtidig havde tre andre departementer vist ham
samme hædrende tillid.
Hans valg fremkaldte lange og heftige debatter i national
forsamlingen, og hans venner begyndte at frygte for hans
sikkerhed, dersom han blev i Paris. Vendt tilbage til Lon
don sendte han derfor nationalforsamlingen en skrivelse,
hvori han betonede, at „den fiendtlige maade, paa hvilken
den udøvende magt havde stillet sig ligeoverfor ham, gjorde
ham det til pligt at afslaa en udmerkelse, som man troede
vundet ved rænker“.
Denne vel beregnede tilbageholdenhed i forbindelse med
en utrættelig fortsat iver for at vinde vælgerne, oparbeide
de stemningen endnu mere til gunst for ham. Ved de nye
valg, der fulgte juni-oprøret, kaarede folket anden gang Lud
vig Napoléon til repræsentant for Paris. Efter en treti-aarig
landflygtighed ilede han nu med at tage sæde i den forsam
ling, hvorfra han faa maaneder senere (den tyvende decem
ber) blev hævet op til republikens præsident.
Omtrent samtidig med Napoléon havde Eugénie og hendes
moder forladt London. Sommersæsonen 1849 tilbragte de
spanske grevinder i Spa, den paafølgende vinter saa man dem
dels i Brussel, dels atter i Madrid; og hvorsomhelst damerne
viste sig, var de omringede af beundrerskarer.
Men medens prinsen raskt og bestemt nærmede sig Frank
riges trone, var Eugénies blikke, trods reisetummelen, ret
tede mod Paris. Med spændt opmerksomhed iagttog hun
Napoléons stjernes stigen; og kort før statskuppet brød hun
op til den franske hovedstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
