Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 333
inden og hendes moder selvskrevne gjester i Fontainebleau,
Elysée og Tuilerierne.*)
Den smigrende opmerksomhed, som herskeren viste hen
de, blev øieblikkelig iagttaget og omtalt. Hvor dybt det ind
trykvar, som hun havde gjort, forstod imidlertid kun Eugénie.
Sagen var nu at udnytte de beleilige øieblikke; Ved alle
anledninger stræbte hun at komme i hans nærhed, ved alle
leiligheder søgte hun at stille sin skjønhed i den mest male
riske belysning, og til alle fester udtænkte hun de mest for
førende toiletter.
Hun var saa ganske anderledes end de kvinder, som Na
poléon havde mødt i den seneste tid, at hun hurtig igjen
erobrede pladsen i hans drømme. Han havde kun øie for
hende. Voldsomheden i hans lidenskab stod i fuldstændig
modsætning til hans ellers saa kloge beherskelse, og den
vakte hans omgivelsers høieste forundring. Dog tænkte ingen,
at hans forelskelse vilde føre til et egteskab.
I begyndelsen tænkte han neppe heller seiv paa denne
mulighed.**) Tidligere, i sin fattigdom og landflygtighed, hav
de han langtfra anseet det for urimeligt at hente en hustru
udenfor fyrstindernes kreds. Under de saa forandrede for
hold, medens han uafbrudt friede til prinsesser, lod han
Eugénie vide, at han vilde betragte det som en lykke at
blive hendes elsker.
Men Eugénie var ikke længer den naive, sekstenaarige
pige, der romantisk havde elsket en Alba, og som vilde have
været istand til hvilketsomhelst offer for sin kjærligheds
skyld. Hendes følelser for Ludvig Napoléon var maaske
*) Under det første besøg i Compiégne havde Eugénie vundet en smaragd-brosche
i form af et kløverblad i et lotteri hos Napoléon. Hun betragtede denne naal som et
pant paa lykken; hvilke dragter hun bar, saa fandt man, saa længe keiseren levede,
altid den lille brosche stukket ind mellem diamanterne. Da hun blev enke, aflagde
hun sine smykker. Men overtroisk, som alle spanierinder, tog hun dem atter frem
den dag, da keiserprinsen indskibede sig til Zulu. Efter sønnens død aflagde hun
sit lykkepant for bestandig; hun har senere foræret denne sin kjæreste relikvie til
sin niece og veninde, hertuginden af Mouchy.
**) Man har fra enkelte sider søgt at bevise, at Napoléon, da han mødte Eugénie
i Paris, straks besluttede at hæve hende op paa tronen. Men den kjendsgjerning, at
han umiddelbart før sit giftermaal vedblev at fri til prinsesser, modsiger denne anta
gelse paa det bestemteste. Naar saaledes madame Carette, der forøvrig først adskil
lige aar senere kom til hoffet, i sine erindringer søger at give det udseende af, at
Napoléon og Eugénie i stilhed var forlovede flere maaneder inden han opnaaede kei
serværdigheden, beror dette enten paa en forvanskning af det ovenomtalte samvær
mellem prinsen og grevinden i London, eller det bør betragtes som en elskværdige
fantasi af en hengiven veninde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
