Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 351
og gjennem strømme af blod. Hun forglemte, at den tid er
forbi, da man saa op til konger som til halvguder, og da
monarkerne kunde hengive sig til de værste udskeielser og
dog blive tilbedte af sit folk. Hun forglemte, at det, som man
nu søger hos sin fyrste, det, man beundrer og elsker hos
ham, er et uplettet liv og ædle menneskelige egenskaber.
Hvad hun huskede var kun dette ene: de eiede, hvad hun
ei besad. Den gode, aandrige, skjønne Eugénie vilde, om
det havde væifct muligt, have bortbyttet sin aandfuldhed mod
deres dumhed, sin altbeseirende skjønhed mod deres übe
tydelighed, sit overmaal af hjertevarme mod deres indsnev
rede livssyn blot for at faa den legitime herskerret.
Men da hun aldrig vilde være istand til at opnaa denne,
da hendes fortid altid vil forfølge hende, hendes fødsel altid
blive fremdraget som et vaaben mod hende, blev det hendes
hedeste higen at se medlemmer af de gamle herskerhuse
som gjester i sit slot. For nogle korte timer vilde hun bringe
dem til at glemme hendes herkomst, et tarveligt surrogat
for at være dem lige!
Det faldt hende dog ingenlunde let at faa dette ønske op
fyldt. Alle fyrster og fyrstinder holdt sig i begyndelsen for
sigtig borte fra Paris. Tiltrods for stadig gjentagne og meget
indtrængende forsøg lykkedes det hende ikke engang at
drage Frankriges legitime adelsfamilier til sig.
Hun forstod ikke legitimisterne. Hun fattede ikke, at deres
urokkelige kjærlighed til „le roy“ var en del af deres arv,
deres bedste overbevisning, og at dyrebare minder var knyt
tede til den gamle konge-æt. Men hun beundrede deres
troskab og gjorde de ihærdigste skridt for at lokke hertug
inderne og marquiserne fra Faubuorg Saint-Germain til sit
nydannede hof.
Men de var altfor stolte til at bøie knæ for spanierinden.
1 Bourbonernes tid havde de villig og gjerne kysset tronens
fod; Eugénie, en bourbonsk sidelinjes undersaat, der havde
bemægtiget sig plads paa deres kongers trone, fik følelig
merke, at enhver tilnærmelse vilde blive afvist med kulde
øg foragt.
Sammenlignet med den dybe smerte, som hun senere i
livet skulde rammes af, var disse ydmygelser intet; men i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
