Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 353
Ingenlunde uden uro for, hvordan hun vilde blive mod
taget, formaaede hun Napoleon til at sende en af sine mi
nistre iforveien. Officielt reiste han for at underhandle om
magternes fredsbetingelser; men han havde samtidig det
hvervat ordne etikette-spørgsmaal ved det forestaaende besøg.
Modtagelsen var da ogsaa saadan, at den maatte tilfreds
stille den mest fordringsfulde ærgjerrighed. Den sekstende
april (1855) henimod aften landede Napoléon og Eugénie
med sit Englands kyst, og den næste dag fort
satte keiserparret, ledsaget af prins Albert, reisen til Lon
don.
Hver by, hver landsby var festsmykket, og overalt var der
beredt dem en storartet hyldest. Da toget passerede Hyde
park, dannede elegante ekvipager og ryttere og ryttersker
af aristokratiet spalier i en strækning af halvanden engelske
mil.
Windsor havde reist æreporte, butikerne var lukkede,
husene dekorerede og hele byen var paa benene for at hilse
majestæterne. Under folkets jubel og modtaget paa det hjer
teligste af dronningen betraadte det keiserlige par det gamle
slot, hvor Victoria i egen person havde truffet omfattende
foranstaltninger til sine gjesters bekvemmelighed.
Dagen efter ankomsten lagde dronningen hosebaandsorde
nen om Napoléon lll’s knæ. Ved galataffelet, der fulgte efter
denne ceremoni, betjente man sig af det verdensberømte
Windsor-service, som kun benyttes ved høitidelige leilig
heder. Og ved festforestillingen i theatret samme aften havde
man indlagt et hyldningsvers til Napoléon i den engelske
folkehymne.
Den paafølgende dag gav London en fest, hvor keiseren
og keiserinden feiredes i begeistrede taler og sange. Det
samme folk, der havde været Napoléon Ls dødsfiender, det
samme land, hvor prins Ludvig Napoléon havde levet som
flygtning, syg, übemerket, ofte blottet for det nødtørftige,
modtog med ydmyg smiger Napoléon 111 som forbundsfælle
og bedste ven.
I den ledende artikel, hvormed „Times“ hilste majestæ
terne, heder det:
Clara Tschudi: Eugénie 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
