Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE
Rygterne om den haarde fødsel havde hele natten holdt
hovedstadens befolkning i angst. Saasnart det var bleven
bekjendt, at keiserindens nedkomst var forestaaende, havde
det lovgivende korps, senatet og Paris’s municipalraad samlet
sig til et møde, der varede fra om middagen og til om nat
ten klokken 1 Vs. Det maatte endelig opløses; thi haabet om
at faa bud om en lykkelig fødsel blev stadig skuffet.
Tidlig den næste morgen samledes man atter. Nu indtraf
omsider efterretningen om, at en prins var født, og hundrede
og et kanonskud forkyndte samtidig den store nyhed for
folket. Hertugen af Morny’s meddelelse til forsamlingen af
brødes af stormende begeistringsraab. Han tilføiede: „Jeg
ser, at De deler Frankriges jubel, “ hvorpaa han hævede
mødet med et leve for keiserhuset, som forplantede sig til
masserne og vedblev at lyde gjennem gaderne den hele dag.
Overalt heiste man flag, overalt dekorerede man med blom
ster, guirlander og keiserparrets buster og navnetræk. Muni
cipalraadet bevilgede 200,000 francs til bespisning af fattige,
og om aftenen var hovedstaden glimrende illumineret.
Glæden var stor blandt folket; men forældrenes lykke var
übeskrivelig. Keiseren tog grædende af glæde den lille prins
paa sine arme og bar ham ud til de ventende hofkavallerer
og damer. Han lod paa stedet uddele en million francs til
veldædige øiemed. Han lod offentliggjøre, at han vilde være
gudfader og keiserinden gudmoder til alle egtefødte børn,
der paa denne dag saa lyset indenfor hans riges grænser.
Endelig gav han alle landsforviste tilladelse til at vende til
bage under forbehold af, at de underkastede sig hans regje
ring og paa æresord forpligtede sig til at agte landets love.
Ved keiserbarnets fødsel holdtes den kongres, som afslut
tede Krim-krigen og gjenoprettede Europas fred. Napoléon
var voldgiftsmand; han stod paa høidepunktet af sin anseelse,
og verden troede dengang fuldt og fast paa hans keiserdøm
mes varighed. Med eller mod sin vilje maatte alle erkjende,
at verdenspolitikens hovedsæde atter var flyttet til Paris, og
at æren derfor tilkom Napoléon 111. For kort tid siden be
tragtet som en parvenu i suverænernes kreds, var hans folk
nu vidne til, hvordan fremmede fyrster fra alle lande skyndte
sig til Tuilerierne for at beile til hans gunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
