Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 EUGÉNIE
forbauselse, at „Moniteur“ keiserens organ - offentlig
gjorde denne skrivelse i sin helhed.*)
I trontalen den første januar 1859 lod Napoléon skimte
frem, at han havde til hensigt at bryde med Østerrige; da
krigen mellem dette land og Sardinien brød ud, ilede han
med at komme sine nye allierede til hjælp.
Efter i en proklamation at have udtalt, at „Italien maatte
blive fri fra Alperne og til det adriatiske hav,“ drog han
(den 10de mai 1859) til krigsskuepladsen. Seirene ved Ma
genta og Solferino spredte forøget glans over Frankrige.
Skjønt fredsslutningen i Villafranca ikke bragte indfrielse af
alle hans stolte løfter, hilstes Napoléon som Italiens frelser.
Keiserinde Eugénies stilling var, som antydet, bleven en
anden og end mere betydningsfuld ved keiserprinsens fød
sel. Kort efter Orsinis attentat havde den lovgivende for
samling vedtaget en regentskabslov, der bestemte, at hun
skulde regjere i Frankrige, naar keiseren var fraværende
eller i tilfælde af, at hans død indtraf under sønnens mindre
aarighed.**) Ved Napoléons afreise til Italien blev statens
tøiler for første gang lagte i hendes haand.
Det var et kritisk tidspunkt at overgive regjeringen til en
kvinde; og havde krigen ikke havt et heldigt udfald, turde
situationen være bleven farlig som i 1870. Med føie kunde
derfor formanden i den lovgivende forsamling, idet han for
sikrede hende om folkets hengivenhed, paapege, at de, som
ikke kjendte Frankrige, med nogen uro have seet keiseren
forlade sit land.***)
Naar man saavel ved denne første som ved senere leilig
heder har tilskrevet keiserinden en afgjørende indflydelse
*) Orsini blev henrettet tilligemed den ene af sine hjælpere. Hans to andre med
hjælpere benaadedes paa Eugénies indtrængende forbøn.
**) Ifølge denne lov skulde Eugénie, støttet af fem raadgivere, føre regentskabet
indtil keiserprinsen havde fyldt sit attende aar. Som regentinde var det hende ikke
tilladt at indgaa nyt egteskab. Dersom hendes død indtraf før keiserens og uden at
han havde truffet nogen anden bestemmelse, skulde regentskabet overdrages den prins
af det keiserlige hus, som stod tronen nærmest.
***) Af keiserindens svartalc (den 28de mai) fremgaar det, at ogsaa hun var sig
stillingens alvor bevidst. Hun ytrede bl. a.; „Hvor vanskelig end min opgave er, fø
ler mit fuldtud franske hjerte det nødvendige mod til at gjennemføre den. Jeg bero
liges, mine herrer, ved Deres trofaste medvirken og ved at finde støtte hos hele det
folk, som under sin selvvalgte herskers fråvær ikke vil forgaa sig mod en kvinde og
et barn!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
