Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE
paa jonglørlegene i de store cirkus. Man blændes af den
straalende uendelighed af brogede glimrende kugler, blæn
des og forvirres; de svirrer og suser og fylder hele rummet;
jonglorerne, som kaster dem, skifter uafbrudt, men de glim
tende kugler blænder paa samme vis.
Pariserlivet var en saadan jonglørleg. Og hvilken „mise
en-scéne“ forstod man saa ikke at give det store drama.
Paris blev skuepladsen for Hausmanns féerier og verdens-
VERSAILLES
udstillingens eventyrkomedie. Egentlig var dramaet et farce
agtigt konversationsstykke, hvor man ikke tog det altfor strengt
med moralen. Folk, som begyndte at „leve“ igaar, og som
har al udsigt til at dø imorgen, tager det ikke saa nøie; for
dem gjælder det først og fremst at „leve“ og leve mun
tert! Man bryder sig mindre om tanker de er for tunge
man tilbeder indfald man lever jo paa dem. Man
sætter megen pris paa aand, man er noget i vildrede med
„sjælen“. Man lever, kort sagt, saaledes, som man gjør det,
naar man er lykkens born. Og lykkens born var de: de var
alle fødte af en hændelse, som de kaldte lykken, og de var
saa letsindige, som alle mennesker, der tror paa en „stjerne“.
Disse menneskers lykke blev kun gnavet af én orm: kjed
somheden.
Clara Tschudi: Eugénie 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
