Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 EUGÉNIE
At ordne og gjennemlæse de papirer, kasserne indeholdt,
var en af keiserindens beskjeftigelser. Hun opbevarede her
høist eiendommelige dokumenter, interessante bidrag til Na
poléon I’s historie og bidrag til nutidshistorien i form af
breve fra fyrster, statsmænd, krigere og lærde. Naar keise
ren ligegyldig kastede papirer bort, samlede keiserinden dem,
hvor hun kunde komme til. Napoléon lo af hendes samler
mani, og hun spøgte seiv med den.
„Jeg løber som en mus efter keiseren for at samle op
alle hans brødsmuler,“ pleiede hun at sige.
Hofdamerne boede ikke i Tuilerierne; kun om sommeren,
naar hun var borte fra hovedstaden, opholdt de sig altid i
keiserindens nærmeste nærhed. Blandt disse damer fandtes
selvfølgelig enkelte, der var hende mere sympatetiske end
andre; men hun maatte godkjende den übønhørlige forrang
og kunde, end ikke naar hun kjørte ud, vælge sin ledsager
inde seiv. Dag efter dag steg hun op i sin ekvipage fulgt af
den hofdame, som havde krav paa et sæde i den keiserlige
vogn. Dag efter dag kjørte hun ud til Boulogneskoven og
hilste uafladelig til høire og venstre; og dag efter dag vendte
hun hjem netop tidsnok til at klæde sig om til middagen.
Men ved siden af disse ensformige kjøreture foretog hun
undertiden om morgenen smaature i en forholdsvis simpel
vogn, forspændt med to heste. Kusk og tjener bar tarvelige
livréer, og hun og den dame, der. fulgte hende, var meget
enkelt klædte. Hun besøgte da sine velgjørende stiftelser,
hospitaler og fængsler. Naar hun i et af de utallige bønskrif
ter hørte tale om en ulykke, der rigtig greb hende, under
søgte hun sagen personlig. Hun kjørte til fattige og bragte
dem understøttelse og trøst. Selvfølgelig tog hun altid en
velfyldt pung med; og de summer, som blev uddelte paa disse
morgenture, løb i aarenes løb op til ikke übetydelige kapitalen
„Det vilde være let,“ sagde hun, „at sende de fattige det,
som jeg bringer dem. Men man har sandelig nødig at gjøre
lidt godt for sin egen del; og ser man elendigheden og lidel
sen i nærheden, bærer man lettere sine egne bekymringer.“
En af de faa personer, som stod hende meget nær, var
madame Pollet eller Pépa,*) som keiserinden kaldte hende.
*) Pépa er det spanske kjælenavn for Josephine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
