Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 EUGENIE
enet her: havluftens friskhed, naturens skjønhed, civilisa
tionens liv.
„Der findes ikke et slot i Frankrige eller England, “ siger
Mérimée,*) som ogsaa her hyppig var keiserindens gjest,
„hvor man er saa fri og uden al etikette, ei heller en saa
elskværdig og god slotsfrue! Vi gjør meget smukke spadser
ture i de pyrenæiske dale og har, naar vi vender hjem, en
misundelsesværdig appetit."
Ved det mægtige hav, med denne herlige udsigt, dette
altid vekslende panorama for øie, tilbragte Eugénie sine
mest sorgløse timer. Her glemte hun hoflivet, sin gemals
utroskab, prins Napoléons og hans tilhængeres naalestik.
Hendes muntre sind kunde her slaa ud i barnlig livsglæde.
Her tumlede hun sig i naturen sammen med sin lille søn;
og hun benyttede søbadene med en næsten lidenskabelig
iver. Her følte hun maaske for første gang siden ungdommen
længsel efter et liv uden uro og uden ærgjerrig higen 1
Som alle Spaniens børn var hun i besiddelse af megen
stolthed og kjærlighed til sit fædreland og dets traditioner.
Hendes faders ædle slegt, hendes egne lykkelige og smerte
rige erindringer var knyttede til dette land, hvor hendes
moder fremdeles boede. Nu, da hun ikke længer sad nær
ind under de bitre minder, men spredte glans over det
land, hvor hun var født, kunde hun overfaldes af en hef
tig længsel efter spanske sæder og skikke, efter atter at
høre sit barndomssprog.
Flere gange tog hun fra Biarritz en tur hjem til Spanien,
hvor hun var elskværdigheden seiv mod den ringeste lands
mand. Hun talte spansk med alle og ødslede med gåver og
venlighed. Og den modtagelse, som hun fik i sit fødeland,
var saa sympatetisk og hjertelig, at den gav hende rig er
statning for ydmygelser, som hun havde maattet døie i
ungdomstiden.
Hun gjensaa Madrid, skuepladsen for hine ungdoms
minder. Nu behandledes hun, der for en løs mistankes skyld
var bleven vist bort fra hoffet, med den høieste udmerkelse
af dronning Isabella. Hvor vil ikke under disse forandrede
forhold attermødet med dem, som i ungdommen oversaa
*) „Lettres å une inconnue*. (Den 27de september 1862.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
