Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
427
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE
aarene i hundrede-tusindvis af eksemplarer. Hver aften
kunde man høre folkesværme raabe: „ Vive la Lanterne!“
ligesom det heller ikke hørte til sjeldenhederne, at folket
ødelagde avisboder og slog gadelygter itu i sin blinde be
geistring for en republik, som allerede syntes en fjern mu
lighed.
Napoléon plagedes af legemlige lidelser. Høsten 1869 var
hans helbred saa slet, at man drøftede muligheden af at lade
keiserprinsen erklære myndig fpr tiden.
Ogsaa keiserindens popularitet svandt; seiv blandt mid
delstanden, hvor hun havde havt sine bedste støtter, hørtes
meget betænkelige udtalelser mod hende.
Som alverden ved, er Eugénies halvfætter, den ulykkelige
Ferdinand de Lesseps, at betragte som Suezkanalens skaber;
hans navn vil for altid være knyttet til dette foretagende.
Men man vil glemme, at det var Eugénies begeistring, som
banede hans vei, at det var hendes utrættelige iver, som
opflammede ham til verket.
I begyndelsen gik dog ikke alt saa glat som senere. Før
kanalens aabning lød rygter om, at den neppe vilde være
seilbar for dybtgaaende skibe. Aktierne faldt; og bevæge
ligt, som det franske folk er, lod det keiserinden, der havde
opmuntret til aktietegning, undgjælde for de enkeltes mu
lige tab.
Naar hun viste sig, lød ikke mere: „Vive l’impératrice!“
men man iagttog en ildevarslende taushed. Saa upopulær
var hun et øieblik, at hun, naar hun besøgte theatret, fandt
det raadeligst at sætte sig bag i sin loge.
Hendes ønske om at overvære Suez-kanalens aabning
gjød olje i ilden. En dag meldte et telegram fra London, at
Napoléon havde optaget et laan paa ti millioner francs i en
gelske banker for at dække omkostningerne ved sin gemal
indes reise.
Telegramet var usandt; regjeringsbladene forsikrede, at
reisen kun vilde koste 700,000 francs, og at omkostningerne
vilde blive dækkede af keiserens civilliste. Men man troede
det ikke eller vilde ikke tro det. Den radikale presse skyndte
sig at kolportere rygtet med overdrivelser og hadefulde til
føielser; og atter fik man travelt med at forfølge keiser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
