Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE
„Tro mig,“ vedblev hun, „de prøvelser, som jeg bar gjen
nemgaaet, har været saa smertefulde, saa forfærdelige, at
tanken paa at bevare kronen for mig og for min søn i dette
«ieblik berører mig overmaade lidet. Det eneste ønske, den
eneste ærgjerrighed, som besjæier mig, er i hele sin ud
strækning at opfylde de pligter, som er lagt paa mine skuldre.
Dersom den lovgivende forsamling tror, at min person er
til hinder, og at keiserens navn er en hindring og ikke en
støtte for forsvaret, samt at vil fremtvinge min afsæt
telse, da vil jeg ikke klage. Jeg vil forlade min post med
ære, jeg vil ikke flygte! Men jeg føler mig overtydet om, at
den eneste forstandige og fædrelandskjærlige handlemaade
vil være at samle sig om min ledelse, nu at skyde alle indre
spørgsmaal til side og at koncentrere sin kraft paa at kaste
den indrykkende fiende tilbage."
„Hvad mig angaar,“ fortsatte keiserinden, „er jeg rede
til at trodse alle farer og til übetinget at følge den lovgivende
forsamling, naar den organiserer forsvaret. Skulde dette for
svar vise sig umuligt, tror jeg at kunne gjøre nytte ved at
virke for mindre ufordelagtige fredsvilkaar. Repræsentanten
for en stormagt tilbød mig igaar at foreslaa de neutrale sta
ter en mellemkomst paa følgende to betingelser: at Frank
rige forbliver udelt og at det keiserlige dynasti bliver be
skyttet! Jeg svarede, at jeg var tilbøielig til at indvilge i en
mellemkomst, der havde førstnævnte formaal, men jeg vilde
energisk tilbagevise det sidste. Opretholdelsen af dynastiet
er et spørgsmaal, som vedkommer landet alene, og jeg vi!
aldrig tillade, at de fremmede magter blander sig i vore
indre anliggender.“
De tilstedeværende var rørte.
„ Dersom man bliver enig om, at det vil hindre en fast
sammenslutning mellem alle franskmænd og at det vil stride
mod forsvarets interesser, at magten forbliver i mine hæn
der, tror De,“ spurgte hun, „at det da vilde være for for
dringsfuldt af en kvinde, som frivillig havde frasagt sig tro
nen, om hun bad kammeret om lov til at opholde sig i Paris
i et slot, som man maatte fmde for godt at anvise hende?
Tror De ikke, mine herrer, at man vilde tillade hende at
dele den beleirede hovedstads lidelser, farer og hjerteangst?“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
