Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE
at „saa længe der fandtes en fiende i Frankrige, og saa
længe der var tale om at afstaa det mindste landomraade,
vilde hun holde sig borte fra alle underhandlinger".*)
Bismarcks sendemand var imidlertid ikke den eneste, der
søgte at paavirke hende til fordel for indgriben i begiven
hedernes gang. Fremdeles var der ét punkt i Frankrige, som
stod fast og truende ligeoverfor de tyske hærmasser, frem
deles var der én hærfører idetmindste, som holdt paa keiser
dømmet. I den sterke fæstrfing Metz stod marechal Bazaine
med 170,000 mand udvalgte tropper, med hele hin keiser
garde, der saa tidt havde fyldt pariserbefolkningen med stolt
hed, naar den var bleven ført frem ved revuer som billede
paa rigets vaabenmagt. Marechallen troede sig sterk nok til
at bestemme, om freden skulde sluttes eller fiendtlighederne
skulde vedvare. Med kongen af Preussens samtykke sendte
han general Bourbaki til Chislehurst for at lade keiserinden
vide, at han var villig til at slutte fred, dersom hun gav ham
ordre dertil.**)
Hvor fristende det maatte være for keiserindens virkelyst
at benytte denne henvendelse til atter at tilegne sig magten,
vandt hendes klogskab seir. Hun forstod, at det rigtigste, hun
i øieblikket kunde gjøre, var at holde sig borte fra handlingens
skueplads, for senere, paa et mere beleiligt tidspunkt, at
arbeide dobbelt kraftigt for gjenopreisningen af sit hus. Jo
fjernere hun foreløbig holdt sig, jo mere fuldstændig hun
skilte det faldne dynasti ud fra den ydmygende fredsslutning,
*) Ifolge en officiel meddelelse i „Times“.
**) Uden initiativ af en i og for sig høist übetydelig person, franskmanden Regnier,
vilde marechal Bazaine neppe have indladt sig i underhandlinger med keiserinden
eller med sit lands fiender. Denne romantiske eventyrer en borger fra Meudone,
der var flygtet til London med sin familie, da fienden nærmede sig fik den over
spændte idé at ville arbeide for keiserdømmets gjenoprettelse. Med en begeistret fana
tismes kraft satte han alt i bevægelse for at vende skjebnens hjul til gunst for det
synkende dynasti. Han reiste først til Hastings for at opflamme Eugénie til at vende
tilhage; han foreslog hende at tage ti! Corsica, hvor hun uden tvivl vilde være bleven
modtagen med begeistring, eller at gaa ombord paa et fransk orlogsskib, hvor hun
ligeledes vilde have befundet sig paa fransk grund, og hvorfra hun altsaa vilde have
kunnet indlade sig i underhandlinger med fienden. Fra keiserinden, hvor han fandt
liden opmuntring, reiste Regnier til det tyske hovedkvarter, hvor han udviklede sine
planer til keiserdømmets gjenoprettelse for Bismarck, som fremdeles viste sig meget
tilbøielig til at afslutte fred med Eugénie. Ved Bismarcks understøttelse slap han
uhindret gjennem den tyske beleiringshær og ind i Metz, hvor han opmuntrede Ba
zaine til de ovennævnte fredsunderhandlinger. Som bekjendt var det hin tvetydige
holdning ligeoverfor Frankriges nye regjering, som, i forening med kapitulationen af
Metz, senere foranledigede anklage mod Bazaine og hans domfældelse som landsfor
raeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
