Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 457
Den engelske
staaet ham nær i
i Chislehurst.
„Jeg tilstaar,“ har
„at jeg var dybt be
væget! Hans rolige,
sagtmodige, beher
skede fremtræden
vidnede om en mo
ralsk styrke, der var
den alvorlige stoiker
værdig. Ikke en ene
ste klage undslap
ham under vor sam
tale. Jeg fandt ham
langt mere greben
over de ulykker, som
havde rammet Paris,
og over det anar
ki, som herskede i
Frankrige, end over
sin egen modgang."
Keiserfamilien le
vede beskedent, næ
sten tarveligt; skjønt
den bolig, som man
havde leiet, var ele
gant og bekvem, var
den saaindskrænket,
at det var omtrent
statsmand lord Malmesbury, som havde
tidligere dage, skyndte sig at opsøge ham
Malmesbury skrevet om dette møde,
NAPOLÉON ill
umuligt at anvise gjester et par værelser i huset. 5") Men et
lykkeligt familieliv opveiede, hvad skjebneomveltningen hav
de røvet af glans og rigdom; og under disse smaa og trange
forhold bevarede Eugénie den stolte selvfølelse, der laa hende
i blodet.
*) Som bevis paa, hvor trang leiligheden var, fortæller L. Frost i sine „Erindrin
ger fra Wilhelmshohe og Chislehurst“, at han, da han en dag havde en samtale med
keiserens sekretær, monsieur Piétri, fandt, at denne, for at gjore plads for et par
gjester, havde maattet indskrænke sig til et lidet rum, henved ti alen langt og neppe
otte alen bredt, der samtidig tjente som hans arbeids-, sove-og paaklædningsvasrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
