Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRANKRIGES SIDSTE KEISERINDE 465
ry som kriger, inden han for alvor gjorde forsøg paa at blive
keiser. De tilskyndede ham til at slutte sig til de engelske
tropper, som kjæmpede mod zulukafferne. Skjønt ivrig for at
se sin søn paa tronen, blev keiserinden alvorlig forskrækket
ved tanken paa, at han skulde nærme sig maalet ad denne
vei. Prinsen viste sig derimod ivrig for at følge opfordringen.
Tiltrods for, at hans moder søgte at overtale ham til at blive,
indskibede han sig til Afrika efter at have sendt det bona
partistiske parti en afskedsfiilsen. Den 9de april 1879 ankom
han til den øverstkommanderende, lord Chelmsfords hoved
kvarter; og i mai maaned tog han del i flere træfninger, hvor
han viste energi og kjekhed.
Sammen med en officer og nogle soldater gjorde han den
første juni en rekognoceringstur i nærheden af Itelezi, da der
pludselig styrtede en flok zuluer frem. Hans eskorte lod ham
i stikken for at redde sig seiv. Prinsen forsvarede sig saa
længe, han kunde, mod den vilde overmagt. Men endelig
gav en af zuluerne ham dødsstødet, og han sank til jorden
gjennemboret af sytten spyd. „Saaledes,“ siger „ Milit. Wo
chenbl.“, der i hædrende ord omtaler den unge fyrste, „for
undte en uransagelig skjebne ham, hvad den haardnakket
havde negtet slegtens store stifter, Napoléon I, og hans fa
der, Napoléon III: at falde som kriger, i kamp mod fienden. “
Keiserprinsens død gjorde et overvældende indtryk.
Saasnart efterretningen var naaet til England, fik oberst
Sidney, en ven af det keiserlige hus, det hverv at overbringe
moderen det skrækkelige budskab. Men inden han kom,
havde hun faaet dødsfaldet at vide.
Man havde den tyvende juni om morgenen stanset alle
hendes aviser og telegramer, men glemt brevene. Hun aab
nede et, der havde dobbelt adresse til hende og sekre
tæren Piétri og læste deri om „une affreuse nouvelle“,
som dog ikke var nærmere betegnet.
Hun lod hertugen af Bassano kalde for at faa oplysning;
da han forblev stum af bevægelse, anede hun, at en ulykke
havde rammet prinsen. Medens hun læste i denne mands
ansigt, frøs hendes tanke til is, angsten, som pludselig vaag
nede, forstenede hende næsten. Sonnen, hendes længsel dag
og nat, hendes eneste haab i livet, tanken alene var saa
Clara Tschudi: Eugénie 1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
