Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EUGÉNIE
468
„papa“ og „mama“ havde aviserne berettet. Og da han tre
aar gammel - den tredie juli 1859 med keiserinden var
kjørt til Notre-Dame for at overvære takkefesten i anledning
af seiren ved Solferino, havde den keiserlige vogn neppe
formaaet at bane sig vei for blomster og ovationer. „Det
var“, havde „Moniteur“ udtalt, „første gang, at keiserprin
sen ved en officiel leilighed viste sig for folket. Ved Guds
naade skeede det under seirens stjerne!"
Det napoléonske dynasti havde efter den tid oplevet om
veltninger, hvis lige historien ikke hyppig saa uforberedt
har havt at opvise. Det barn, som hin festdag kjørte til Notre-
Dame, havde siden spillet med i en latterlig komedie, mod
taget „ilddaaben“, som hans fader havde kaldt det. Forladt var
han flygtet for at mødes med sin moder i hotellet i Hastings.
Han var efter aars ophold i England reist til Zululandet for
at finde døden i kamp mod de vilde stammer.
Exkeiserinden, som var sit riges stolthed og pryd, er jaget
i landflygtighed. Hun, der herskede over millioner menne
sker og som med let sind bortødslede millioner, har blot en
kelte venner tilbage og lever under forhold, der er ret be
skedne for en fyrstinde. Det tungeste skjebneslag har rammet
hende hun har mistet sit eneste barn.
Men langt flere hjerter, end der i hendes magts mest glim
rende dage bankede for keiserinden, banker Frankriges ulyk
keligste moder imøde; den beundring, som hun mødte paa
magtens og lykkens tinde, er for intet at regne mod den
inderlige deltagelse, som møder hende nu. Fornemme og
ringe, fattige og rige, hender og venner samler sig denne
ene gang den smerterigste tid i hendes liv i medfø
lende kjærlighed omkring hende. Men den haardt prøvede
moder finder ingen trøst. „Tout estfini!“ er de ord, hun be
standig gjentager. Hulkende begraver hun sit hoved i sine
hænder for ikke at se det billede, der viser sig for hendes
indre blik: sønnens lig, der er sønderflænget af lansestik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
