Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN
Efter anmodning af fyrst Radziwill gjorde den retslærde
K. Fr. Eichhorn et sidste forsøg paa at bevise, at familien
Radziwill kunde sidestilles med det preussiske kongehus.
Men flere anseede jurister skrev og talte mod den berømte
statsretslærers opfatning.
Prins Wilhelms yngre broder Karl vilde paa den tid for
mæle sig med prinsesse Marie af Sachsen-Weimar-Eisenach.
Hendes familie forlangte imidlertid, at dersom Wilhelm eg
tede Elise Radziwill, skulde prins Karl og hans børn have
arveret foran den ældre broder og hans efterkommere. Spørgs
maalet begyndte at blive alvorligt; en arvestrid truede med
at dukke op.
Atter sammenkaldte kongen et raad bestaaende af prin
ser, generaler og hofembedsmænd, og man overveiede egte
skabsspørgsmaalet længe.
Ved stemmeflerhed fastslog forsamlingen endelig, at en
forbindelse mellem kongens søn og fyrstinde Radziwill vilde
være stridende mod den preussiske kongelov. Ganske vist
var det paa den tid lidet sandsynligt, at Fredrik Wilhelm lIFs
anden søn skulde blive kaldet til at regjere. Men man troe
de sig ikke destomindre forpligtet til at erklære, at en Rad
ziwilFs børn ei kunde beklæde Hohenzollernes trone; og
man opfordrede kongen til at gjøre brug af sin myndighed.
Han gjorde det, skjønt med tungt hjerte. I et brev, der
strømmede over af ømhed, forestillede han sin søn, at alle
anstrengelser havde været forgjeves, og at intet stod tilbage
uden at ofre en ædel kjærlighed for pligten, for statens og
for det kongelige hus’s vel.
Trods sin dybe smerte fattede prins Wilhelm sig saavidt,
at han samme aften kunde svare sin fader:
„De har, dyrebare fader, afgjort min skjebne paa en maa
de, som jeg visselig kunde ane, men som jeg har skyet at
tænke paa, saalænge der fandtes en straale af haab! . . . .
Læs i mit hjerte den usigelige taknemmelighed, som fylder
det, for de beviser, som De i disse bevægede fem aar har givet
mig paa Deres naade, kjærlighed og langmodighed, men frem
foralt for Deres brev fra igaar, som har rørt mig dybt. Jeg
vil aldrig kunne skildre, hvilket indtryk det har gjort paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
