Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TYSK KEISERINDE OG DRONNING AF PREUSSEN 45
at staa paa den bedste fod; og hun beherskede sig udmer
ket, hvor det var nødvendigt. Velvillig af beregning, maaske
mere end af natur, og kvinde lige ud til fingerspidsen, mod
tog hun med udsøgt ynde baade folk, som hun likte, og folk,
hvis tilsynekomst var hende imod.
Skylden for det daarlige forhold kastedes over paa Au
gusta. Hun formaaede aldrig at vise et smilende ansigt, naar
hun var nedsunken i sorg; hun manglede det kolde blod,
den humørets ligevegt, der fordres i salonerne. Mangt og
meget forekom hende desuden usmageligt ved dette hof,
fra hvilket en blanding af krudtlugt og kirkeluft slog hende
imøde.
Hun havde anfald af utaalmodighed, der ikke gjorde hende
yndet. Hun havde den svaghed at være meget stolt af sin
herkomst; og denne svaghed kunde ikke længe forblive
skjult. Det var langtfra, at hun ansaa den preussiske konge
familie som sin egen overlegen: Datterdatteren af den
rusiske keiser, Karl Augusts sønnedatter, der til overflod
havde Hohenzollernblod i sine aarer,*) var ikke i tvivl om,
at hun var berettiget til at sidestilles med de største. Det
er betegnende, at hun, før hun blev dronning, ikke afsendte
en skreven linje uden til sit eget navn at føie: „født prin
sesse af Sachsen-Weimar“.
Barndommen havde ikke forberedt hende til at vandre paa
livets skyggeside. I Weimar havde tusinde interesser krydset
hverandre ; hun havde neppe behøvet at stille et spørgsmaal,
før et aandfuldt svar var bleven kastet tilbage. Men i Ber
lin og Potsdam blev hun daglig mere frygtsom for at give
noget af sig seiv.
I denne aandelig fortørkede luft dvælede hendes tanker med
dobbelt ømhed ved hendes fødeby og ved de smaa beviser paa
velvilje, som kvindehjertettrænger. Forskjellen mellem detlille
hof med de store literære traditioner, og soldaterhoffet, hvor
hun nu hørte til, gjorde de første ungdomsminder dobbelt
kjære for hende.
Hendes nye omgivelser havde begyndt med at behandle
hende med et smil. Senere havde man gjort forsøg paa at
omstemme hendes anskuelser, paa at dæmpe hendes livlige
*) Karl Augusts moder var Fredrik den Stores niece.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
