Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 AUGUSTA
som gik op og ned foran slottet; men i armene paa en af
dem faldt hun, uden at et haar blev krummet paa hendes
hoved.
Barnepigen blev ikke afskediget; hverken fader eller mo
der havde et irettesættende ord for hendes skjødesløshed.
„Thi,“ sagde de, „naar Gud har bevaret vort barn, har vi
ingen ret til at straffe et menneske for den ulykke, som
kunde have hændt!“
Var forholdet mellem Augusta og Wilhelm langtfra blottet
for familieglæde, saalænge som børnene var smaa, saa blev
forholdet til hofkredsen ikke bedre, men værre end det
havde været.
Jeg har antydet, at prinsessen stod isoleret. Et er alligevel
sikkert: den allerførste tid havde man ingenlunde undladt
at møde hende med den store verdens forbindtlighed, som
imiterer sympatien og for en stund kan hilde kjærligheds
trang i illusioner om at være elsket.
Augusta var imidlertid for klartskuende til at tage falske
mynter for egte. Med ensomhedsfølelsens bitterhed var der
kommen misfornøielse med den hele kreds; skjønt hun be
standig var lidet afholdt, havde det i begyndelsen ligesaa
meget været hende, der havde trukket sig tilbage, som om
vendt.
Det vilde have været baade klogere og elskværdigere af
hende, om hun havde nedladt sig til at bære en smule ma
ske. Men istedetfor at slaa ind paa andre baner, viste hun
nu, da hun som moder var traadt ind i en ny værdighed, i
fuldeste maal sit stolte ansigt. Før havde hun staaet usikker,
famlende, paa gyngende grund; nu kunde hun løfte hovsdet
i veiret. Hun mødte ikke kjærlighed, men man begyndte at
vise hende respekt!
Hendes svigerfader døde,*) og befolkningen trængte sig
sammen om hans baare. En konge, der havde delt saa me
gen kummer med sit folk, et folk, der havde lidt saa meget
for og med sin konge, kunde ikke skilles uden sorg.
Hvor sterk den kjærlighed var, som faderen havde eiet,
større var dog forhaabningen, med hvilken man hilste hans
ældste søn! Han vilde saa mente man opfylde løftet om
*) Den syvende juni 1840.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
